tirsdag den 5. september 2006

Pinehills GC - Jones Course

Turneringens første runde blev spillet på Pinehills Golf Club - Rees Jones Course

Der er virkelig tale om en klub med styr på tingene, når man ankommer afleverer man sin bag og så bliver den sat på golfbilen og golfbilen bliver kørt over til driving range imens man ordner greenfee i pro shoppen.

Banen var fantastisk, en anelse svær men meget fair. Matchkomiteen havde ikke haft mulighed for at inspicere banen på forhånd så der blev muligvis spillet fra en anelse for svær tee - der var enkelte huller hvor der var 150m carry over slugt og urt for at nå fairway. Men alle tog det som en udfordring og kom igennem.

Men græsset på banen var i særklasse, fairways med tæt tæt græs og dejlig bløde at slå igennem. Greens var behageligt hurtige (ikke superhurtige) og ekstremt fair, bolden løb fint og glat henover greens uden at hoppe eller pludselig ændre retning.

Stillingen efter første runde er:

  • 1 - Laust
  • 2 - Claus
  • 3 - Robert
  • 4 - Jeppe
  • 5 - Jørgen
  • 6 - Preben
  • 7 - Henrik
  • For ikke at gøre nogen forlegne har jeg valgt ikke at bringe hvor mange point de enkelte deltagere har fået, men kan fortælle at kampen er tæt i top 3.

    Der blev prøvet og købt nyt udstyr både før og efter runden så det bliver spændende om det vil forbedre resultaterne i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.