mandag den 26. november 2007

Formanden i Kenay dag 25

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Mandag d. 26. november 2007

Kære alle.

Her er sidste opdatering fra Diani Beach, Kenya. Her til formiddag er gamle Gerling blevet indlagt på Palm Beach Hospital. Hans diarre kom voldsomt tilbage i nat, efter at vi troede at den var under "kontrol" ( som sjovt nok er lortnok skrevet bagfra ). Lægen mener at det var bedst at indlægge den gamle, så nu ligger han med drop i armen, mens personalet vimser rundt om ham og indsamler prøver af alt muligt. Både mor Aase og "Ibbermand" er ved godt mod og tager det i stiv arm. Lægen mener at et døgn med væske er nok til at "Der Alte" igen er på benene. Så der er ikke grund til bekymring eller kvaler, Tryg forsikring betaler.
Vi sender alle ( også Hr. Hindbær, som nu er oppe på 9 blade ) vores "sidste hilsen", altså vi ses i danmark om et par dage.

Jeg vil slutte med nogle fraser på swahili pole-pole = langsom langsom, hakuna matata = ingen problemer, jambo habari = hej, hvordan går det, misuri sana = tak, godt, sante kwaleo = tak for idag, la salama = godnat og sidst kwaheri santa sana = farvel og mange tak.

Familien Rosenqvist siger " Roger over and out "

Formanden i Kenay dag 23

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Lørdag d. 24. november 2007

Gamle Gerling er i dag som solen, jo længere tid der går, jo mere stråler den. Det startede med en kop kaffe klokken 6, så af sted mod sidste stop på denne tur, lunch i
Mwaluganje Elephant Sanctuary. Entreen betalt, kørt et par kilometer, finder et udsigtspunkt hvor vi spiser den medbragte morgenmad, solen har endnu ikke fået magt - heller ikke Gerling, der bliver i bilen - så Fred, mor Aase og jeg går ca. 100 meter rundt om bakketoppen, hvor der er et overdækket picnic sted med en storslået udsigt udover en flod. Vi har endnu ikke set nogle dyr i denne del af parken, som blev lavet - kort fortalt - i 1990'erne pga. konflikten mellem elefanterne, der benyttede en gammel "korridor" mellem her og Tzavo, og bønderne som dyrkede den samme jord. Et uundgåeligt sammenstød mellem meneske og dyr. så lokalbefolkningen byggede dette reservat med elektrisk hegn omkring så elefanterne ikke kommer i nærheden af bøndernes afgrøder. Parken er ikke særlig stor, jeg ved ikke hvor stor, så tiden frem til frokost skulle gå med noget, så vi kørte meget langsomt frem gennem landskabet, som er præget af, at her er elefanter, ingen træer over 2 meter, udover beobab træet, som er et underligt træ, med en meget tyk stamme som ender i lange tynde grene - Gud plantede det med rødderne opad, siger legenden -. På trods af den lave, men tætte vegetation så vi ikke nogle dyr, solen stod nu næsten i zenith og selv "Ibbermand" var ved at være sit gode gamle selv. Vi satte dog farten op da vi endelig så "fanter" for der var kommet et tilbageslag, der gik en sky for solen og gamle Gerling skulle skide, lært af erfaring, så galt det om at nå "brættet" før katastrofen intræf.

Så speederen ibund, ned med bukserne....... han strålede omkap med solen da han kom ud. Vi var helt alene i restauranten, så vi tog stedets bedste bord med udsigt til et vandhul (størelse: 1 håndboldbane) til venstre og et mudderhul (størelse: 1 håndboldbane ) til højre, altsammen kun ca. 25 - 50 meter væk. Velanbragt i første række,
med iskold passionsfrugtjuice i glasset, gamle Gerling i bedring og en "fane" i loftet der gjorde at temperaturen var behagelig. Nu var vi klar til, hvad der skulle vise at blive et af vore safarirejsers absolutte højdepunkt. Det kræver et nyt afsnit.

Frem af bushen kommer en familie på 6 elefanter, de går straks til drikkevandet, hvor de på ca. 5 minuter hver nedsvælger ca. 70 liter vand. Herefter går det vidre til mudderpølen hvor de oversprøjter sig med en blanding af plutte ( lollandsk for mudder ) og vand, af samme grund som bøflerne, nemlig at undgå tetzefluen's stik. Da drikkevandsbassinet nu er leddigt kommer næste familie på 12 stk. inc. 3 "babyfanter" og overtager, det viser sig at familierne kommer i hold og de venter høfligt i bushen til der er klart på "badeværelset" Der kommer ialt 5 familier mens vi er der og ser på, indimellem et par gigantiske hanner med stødtænder på tæt ved to meter. Ialt ser vi mere end 50 elefanter i alle størelser fra ca. 4 måneder til over 60 år ( iflg. Fred ) svømme/drikke/sprøjte sig i drikkevandet og sprøjte/rulle/slås i mudder/plutte bassinet, i de par timer vi var der og spise vores frokost. I sandhed et s t o r t øjeblik. Da vi forlod logden ( som var en moderne teltlejr ) skulle gamle Gerling lige ind og se i den allesteds nærværende souvenierbutik, da han lidt senere kom ud med en flot t-shirt med elefantlogo, under armen, viste jeg at den gamle Gerling ikke var langt væk. Nu var vi mætte af "dyrefilm på nethinden" så jeg sagde til Fred " Home sweet home, we are only stopping if we see a leopard". På turen hjem, kørte der film på den invendige side af nethinden "Elefanten der står på spring" Vi var trætte efter 2 dage med diverse "forhindringer". Nu er jeg færdig med denne e-mail og i morgen bliver den sendt, så der er læsning til alle. Klokken er nu 21.33 og hvis der ikke sker noget extraordinært hører I ikke fra os mere på denne tur. Resten af ferien skal jeg prøve at blive brun, dase ved poolen, slappe af samt redigere billeder. På torsdag går det igen mod gamle Danmark og et nyt kapittel i livets bog begynder.
I dag er der 1 måned til jul, det er svært at fatte med 26 grader på terrassen, som med fugtigheds faktoren føles som 40 grader, nå ja lidt sveder man vel altid!

Det har moret mig at skrive disse rejsebreve, jeg håber at det har fornøjet Jer at læse dem.

Formanden i Kenya dag 22

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Fredag d. 23. november 2007

Jeg sov godt til klokken 04.30, så vækkede "brummeren" mig. Gamle Gerling lignede "Døden fra Lubeck", men han havde besluttet sig for at ta med - en sej gammel mand - for som han sagde "Jeg vil ikke være skyld i at vi ikke kommer ud og ser sabelantiloper". Shimba Hills nationalpark er nemlig den eneste park i Kenya, hvor dette sjældne dyr findes. Afgang før solen stod op, solopgangen så vi, da vi kørte op gennem den begyndende regnskov, flot udtalte mor Aase fra bagsædet. Klokken 06.20 kørte vi ind i parken, fast besluttet på at se "sablerne" rasle". Vi kørte rundt, 450m over havet, og så det spæde morgenlys spille, i dugen på hundrevis af edderkoppespind i alle størelser, et betagende syn. Morgendisen blir dog hurtigt afløst af behagelig varme, Dyrene var begyndt at røre på sig, og pludselig så jeg et par horn stikke op fra græsset, Fred stoppede bilen, og en hel lille familie af sabelantiloper kom op at stå, de samme gjorde vi - dog ikke gamle Gerling, som ikke havde fået det bedre - som Fred sagde, I var heldige, der er ikke alle der ser dem. Vi nød synet af far, mor og børn i flere minutter før sablerne kom i skeden og de forsvandt bag nogle buske. Jeg må her lige fortælle at vegetationen i denne park, er fuldstændig anderledes end de to andre parker vi har været i. Her er der tyk regnskov afløst af områder med mindre tæt vegetation, det hele ligger i et meget kuperet landskab med bakker og dale, et fantastisk panorama afløses af et andet. Nå, tilbage til dyrene, som vi efterhånden havde lært at spotte, solen stod nu højt på himmelen, da vi kom til et vand/mudderhul, her var ca 40 bøfler igang med at smøre sig ind i mudder. Det hjælper dem mod angreb af tetze fluer, et iriterende lille dyr der bider som bare helvede. Lige efter bøflerne så vi så en gruppe på ca. 10 sabelantiloper, 3 flotte hanner, sorte med lange horn samt deres hunner, som er lysebrune. Nu gik der sport iden, hvem spotter de næste dyr?. Mor Aase sagde "er det ikke en elefant, der står der!". Jo, det er det, så vi, da vi kom nærmere, helt tæt på ca. 25 m, i skovbrynet var der 4 elefanter mere, ufatteligt at så store dyr kan bevæge så lydløst i tæt skov, man hører dem kun når de river en gren af for at spise den. Efter dette møde med "fanterne" stod gamle Gerling i "lort til halsen", så vi kørte mod Shimba Hills Treelogde, hvor vi fik vores værelse for natten, tre senge, en lille altan ud til et stort vandhul. Rædselen stod tydeligt frem i de gamles ansigter, da vi opdagede at toileterne var på gangen, fælles med resten af etagen. Lidt "natpisser er man vel altid". Nå, ting man ikke kan lave om på, bruger vi ikke kræfter på. Gamle Gerling var ked af, at det ikke var hav vand i vandhullet, da han havde hørt at "havet sletter alle spor". Vi fik frokost, "Ibbermand" fik lidt suppe, det arme skind, mens to store fiskeørne tog for sig af fiskene i vandhullet. Jeg håber jeg fik gode billeder?. Logden er bygget i trætops højde, og der var en gangbro ud i skoven som efter 100 meter endte i en platform med stole, her sad "moren min" og jeg og så på store aber der sprang fra træ til ½fire samt fiskeørnene fra frokosten. Gamle "Ibbermand" lå "lit de parade" under myggenettet, når han ikke løb henad gangen på vej mod "brættet". Klokken 4 var der så afgang til aftenturen i den Zoologiske have, nu havde mor Aase og jeg bilen for os selv, og dermed også hver vores "hul i taget" - Landcruiseren er udstyret med to mandehuller i taget - så vi var klar til endnu flere "store" oplevelser, hvor mødet mellem to girafhanner, fra hver deres gren af giraffamilien, nemlig en Masai giraf og en Reticulated giraf ( på dask en netgiraf ) bringer minder frem om "møder mellem to fremmede, hvor sød musik opstår". Også "nær kontakt af tredje grad" med en elefantfamilie, på vej mod et vandhul, står stærkt i erindringen. Således mætte af indtryk måtte vi hjem og se til gamle Gerling, desværre var der ikke bedring at spore, på trods af indtagelse af "piller" og væde. Så også denne aften spiste "moren min" og jeg alene. En dellig middag - fisk til mor, oksebøf til mig - en kop kaffe og en smøg. Vi fik en bakke med op til "den døde sild", som bestod af sort te med citron, frugt og varme boller med smør. Ikke det hele faldt i den gamles smag, men ned kom da teen og en bolle. - resten indtog han, i små doser, efter besøgene på "brættet". Aldrig er der blevet spillet så megen skak, som denne dag. Nå, spøg tilside gamle Gerling var "skidtmas" for at sige det mildt ( hvilket jeg ikke er i tvivl om, at den opmærksome læser er klar over ). Jeg blev bidt på armen af en tetzeflue, holddakæfthvordetgørondt, på trods af - disse for vort lands så alvorlige tider - fik vi søvn denne nat, ja vi blev vækket klokken 5.30, men da vi gik til køjs klokken ti, blev det da til nogle timer i Morfeus rige.

Formanden i Kenya dag 21

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Torsdag d. 22. november 2007

Da jeg stod op næste morgen viste det sig, at enden ikke var god for os alle. Gamle Gerling fik i nattens mulm og mørke, et anfald af "sprøjtemås". Mor Aase og jeg er endnu ikke blevet angrebet, det håber jeg heller ikke vi bliver!. Gamle Gerling var "skidtmas" hele formiddagen, så mor Aase og jeg tog derfor ind til byen for at handle. Vi gik op til vejen for at vente på en matatu, efter 5 minuter's venten standsede der en bil, og en afrikansk mand, rullede vinduet ned og spurgte "Are you going to the supermarked" jeg sagde yes og han bad os om at sætte os ind, dejligt tænkte vi sådan at blive kørt i en "normal" bil med masser af plads, Det viste sig dog hurtigt at det ikke var en "gratis" tjeneste han gjorde os, men at han var taxamand på vej til sin holdeplads ved centret. Nå, intet er gratis i denne verden. Vi fik hævet kontanter i pengeautomaten og købt ind og sad på Tropicana Bar og fik en forfriskning, da Daniel kom, vi skulle betale for vores sidste safari, som vi skal på imorgen. Han kørte os hjem med vores vareer. Fik pengene, og vi aftalte at Fred (hans far) skulle hente os næste morgen klokken 05.30. Gamle Gerling lå og sov da vi kom, og da han vågnede så vi at han lignede "udskidt æblegrød" eller "noget katten havde slæbt med hjem" Vi havde startet en pillekur med Propiden, en "stop sprøjtemås pille" jeg havde med fra Danmark, den havde indtil nu ikke den store virkning, men vi håbede da at Gamle Gerling ville være frisk til vores sidste safaritur til Shimba Hills, en park der kun ligger en times kørsel fra Diani Beach. Resten af dagen lå gamle Gerling "lig" i sengen, sked, åd piller og drak vand, appetit var der ikke meget af, så mor Aaase og jeg spiste sammen. Vi pakkede tøj og udstyr og gjorde os klar til natten. God bedring til den gamle og godnat.

Formanden i Kenya dag 19 og 20

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Tirsdag d. 20. november 2007

Vi var oppe ved ½ sekstiden, og så savanen vågne fra altanen, der var lave skyer og temperaturen var vel kun omkring 15 grader, skide koldt at sidde i nøgen overkrop med sin morgensmøg. Det store morgenbord - omelet med det hele, pandekager og toastbutterandjam - så afsted klokken syv mod Mzima Springs, en underjordisk kilde der springer med 93 millioner gallons frisk vand i døgnet - kilde "Lonely Planet" - det meste løber i vandledninger til Mombasa, men der er nok tilbage til at fylde et par små søer til de mange flodheste, over 50, som lever her, sammen med mindst de to store krokodiller, som vi så. Turen rundt på gåben er på ca. 1 kilometer og vi havde en bevæbnet ranger med. Resten af formiddagen kørte vi rundt i parken og så bl.andet en vulkan, med en "klippespringer", en antilopeart, i flot silhuet. Det begyndte at regne, så Julius tog taget ned og vi kørte hjemad. Da vi kom, lige nøjagtigt til samme sted som jeg så en hunleopard sidste år ( sammen med John ) kom der, vel nok 100 stk, bavianer ned ad vejen mod os, travlt beskæftiget med at fange/samle møl og flyvemyrer op fra vejen, det var det store ædegilde - når det har regnet, efter lang tids tørke, er det åbenbart tegn til disse flyvede insekter at komme frem, det gør de så i millionvis. Det tog flere minutter før vi kunne køre vidre, desværre var taget nede og der var så mange vanddråber på ruderne, så vi fik ingen billeder. Efter frokosten, klarede det lidt op og vi fik besøg, ikke på altanen, der var kun seks bysvaler, men ved vandhullet, af ni chokolade gribbe, også kaldet Marabu storke, som finkæmmede vandhullerne for mad, døde fugle og frøer. Her er utroligt mange, forskellige, fugle og nogle dør ved at flyve ind i ruder og vægge, de bliver så smidt ud til bla. marabu storkene, det giver nogle "gode" billeder. Da logden ligger i en kilometers højde over havet og flere hundrede meter over bushen, var det flot at se de ni "chokostorke" ovenfra med bushen som baggrund, da de lettede. Aftenturen gik igen til næsehorns reservatet, med håb om at se en eller flere tættere på end igår. Det skete ikke, men som et plaster på såret så vi flere Kudo antiloper, et meget sky dyr med flotte snoede horn. Vi ventede ved vandhullet, men måske fordi der stadig kom kraftige byger, kom der ikke nogle dyr for at drikke, vi så dog et par ørne der vandrede kækt afsted på jorden. Da vi kom hjem, var der dækket op til leoparden, men den kan ikke li' vand, så den kom ikke denne aften, surt show for dem der kun er her i nat!!!!!! Det blev til en "stille" aftensmøg på altanen, sammen med frøerne og regnens trommen på taget. Imorgen skal vi sove længe, vi kører ikke før klokken otte, så vi kan vel snue til ved 7tiden. Godnat.

Jeg har ved en fejl fået udeladt dag 20 i min første opdatering og pga. begrænsninger i TCM bloggen kan jeg desværre ikke tilbage datere en indlæg så det kommer til at være korrekt placeret kronologisk, så derfor kommer dag 20 her.


Onssdag d. 21. november 2007

Efter at vi forlod Nugulia Safari Logde i kraftig tåge og regn, så vi ikke "noget" levende af interesse før vi nåede "gaten" klokken ti. Ude på hovedvejen tilbage til Mombasa stod der pludselig en lille gruppe zebra'er i vejsiden, det var det tæteste vi kom på "vilde dyr" den dag - troede vi - Turen til Likoni færgen var " lige ud ad landevejen" med den, efterhånden, obligatoriske kø, denne gang dog kun på ca.tyve minutter. Vi kom først fra færgen og de første kilometre gik det fint, så var alt pludselig kaos, råbende mennesker, dyttene biler som kørte højre, venstre, her, der og allevegne i håb om at komme først - myldertidstrafikken i København minder om oliekrisen i 70'erne, for dem som kan huske den!! - bedst som vi sidder der i den 1000 grader varme vogn, er der en afrikaner af sort herkomst, der forelsker sig I gamle Gerling's kamera, hånden ind gennem vinduet, fat i ovenfor omtalte halsrem, gammel Gerling med håndledsrem - tyveknægten med halsrem med snapluk - tovtrækningskampen begyndte, efter nogle få nanosekunder - det føltes som timer, udtalte en rystet Gerling senere efter kampen, havde vi en vinder. Gamle Gerling vandt og tyveknægten stod tilbage med en ødelagt halsrem uden snapluk.Al tumulten vidste sig at være en demostration pga. af præsidentvalget senere på året. På grund af vi nu igen var forsinket, og måske lidt fustration over kaos'et, kørte Julius lige vel hurtigt resten af vejen - selv om vi sagde "pole pole" som betyder langsomt langsomt - det betød, ind til siden, vise kørekorte og modtage en fartbøde af en politimand i fuld uniform. Fartkontrol, er der altså også hernede, surt show, der røg den dagsløn ???. Aftensmad: Beuf Stroganoff, long drink/vand, lidt kortspil og så på hovedet i seng, endnu en begivenhedrig dag er til ende. La salama, good night.

Formanden i Kenay dag 18

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Mandag d. 19. november 2007

"Oh what a beautifull morning, oh what a beutifull day" som Nelson Eddie og Jeanette McDonald så smukt sang i "Oklahoma", Gerswin's operette fra 50'erne - så hut jeg visker -.Klokken 06.50 ankom vores safaribuschauffør Julius, og klokken 07.00 startede vores tur til Tzavo West.Turen til færgen, i Likoni, gik som smurt, indtil en lille kilometer før billetlugen, så var der kø og kaos - gående, matatus med passager til færgen, lastbiler, safaribusser, cyklister kæmpede en brav kamp for at komme frem, det tog over en time - hvor vi sad i en bil med vinduerne på klem, pruttede med gadesælgere, købte lidt "billigt", de gamle er snart uddannede "pruttere", og vi må ikke glemme at når man sveder, så løber det ned overalt - og jeg mener overalt - vi kom dog frem til færgen og vidre ud af Mombasa på hovedvejen mod Nairobi uden varige mén, dog havde vi hver drukket 1½l vand. Klokken 11.30 var det tid til en lille tissetår - det er sjovt at der altid er en "lille forretning" som man skal igennem for at komme på "toilettet" som dog som reglen er pænt - efter at have ladet en lille tår, måtte de gamle ha' gang i "prutteriet" det resulterede i flere små figurer, og som mor Aase sagde "det kan godt være de tar' røven på os, men jeg er så glad for de ting vi har købt", citat slut. Selv købte jeg en stol, hvor ryglænet er formet så en elefant ( den kan skilles ad ), så lidt "prutter" jeg også, nå vidre, vi spiste frokost på en lille restaurant i Voi, - det var ikke noget at skrive hjem om, så det vil jeg ikke gøre - Ved ½ tretiden kørte vi så ind i parken, pga. den lange transporttid kørte vi direkte på gamedrive. Tzavo West er anderledes end Tzavo East, fordi vegetationen er meget tættere og mere grøn, så det er sværere at "spotte" dyrene, så da vi havde set løver, elefanter og bøfler i øst, kørte vi mod næsehorns reservatet - lavet pga. krybskytteri, samt at avle flere næsehorn - for at se endnu en af "The Big Five" Reservatet er åbent mellem 16 og 18, og på vejen langs med hegnet hen til "gaten" ( som er blevet færtigt, lidt info til John ) så vi giraffer, impalaer og dik dik's. Det indhegnede område er 70 km2 og her er ca 30 næsehorn, så de træder jo ikke på hinanden. Vi kom klokken 16.00 og kørte ind sammem med 6 andre safaribusser, de fordeler sig så indenfor og er i radiokontakt så hvis en ser et næsedyr er der kaos på linjen. Vi kørte, stod op og spejdede, kørte og spejdede lidt mere, kørte vidre og spejdede vidre, så vi til sidst ikke kunne se forskel på en trærod og et næsedyr, så stoppede vi ved et vandhul nu kom kikkerterne ibrug, "hvad er det, der kommer gennem bushen derovre klokken lidt i tre - for nemheds skyld er bilen delt op som et ur frem er 12, bagud er 6, til højre er 3 osv. - lidt til venstre for akasietræet........... to store bøffelhanner, vi ventede i ti minutter sammen med bøflerne, så kørte vi vidre på vor søgen efter en "rhino", efter 10 minutter kom meldingen over radioen "Rhino at the waterhole", så gik det over stok og sten tilbage til vandhullet, nu var næsehornet imidlertid gået væk fra vandhullet og ind i bushen igen. Stor var vores skuffelse, da han besluttede at vise sig frem igen, frem med kameraet og et godt billed blev taget, vi fik også tid til at se ham gennem kikkerten. Glade kørte vi så vidre til Ngulia Safari Logde, hvor vi skulle overnatte de næste to nætter. Vi fik et rigtigt godt værelse med altan, ovenover den store terrasse ved restauranten (info til John) med udsigt til"foderbrættet", hvor de hænger et antilopebagben op i et træstativ, til en stor gammel leopardhan, som så kommer og spiser mellem 7 og 8 (fortalte vores guide os). Vi ventede på altanen med kikkerten for øjet, og vat i ørene pga. "tusinvis" af frøer, til tyve minuter over 7, så gik vi ned for at spise. Vi fik et bord ikke 30 m. fra det projekttør oplyste "foderbræt" og da gamle Gerling kom ned til vores bord med sin varme suppe, sprang leoparden op og startede med at river sin mad i mundrette stykker, alle de spisende mennesker forlod deres pladser og stillede sig hen ved - den knæhøje - stensætnig, ud mod det spisende vilddyr, som dog ikke tog nogen notits af de blitzende kameraer. Jeg ved dog at blitzen ikke rækker de 25 meter hen til leoparden, så deres billeder blir ikke til noget, men det billed der er på nethinden sidder fast. Da leoparden, efter ca. et kvater, var færdig med at spise, indtog vi resten af vores "dinner", vi tog kaffen på terrassen, før vi gik i seng efter en l a n g dag. Frøerne holdt os ikke vågne.

Formanden i Kenya dag 17 - forsat.

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Søndag d. 18. november 2007 - forsat.

p.s. På vejen hjem fra "byen" i går, oplevede gamle Gerling sin og vores hidtil første ubehagelige oplevelse. En indfødt sort mand, formentlig født et sted i Afrika, prøvede at liste gamle Ib's kamera ind under et stofnet han havde liggende på sit og gamle Gerlings skød, han viste dog ikke at gamle Gerling både går med livrem og seler- kameraret er fastgjort til en kraftig nylon snor rundt om håndledet, samtidig med en kraftig nylongjord med snaplås om halsen - så det hele endte med at der var lidt tumult og manden stod af med uforrettet sag. Velankommet til Villa Pierre stod den på frugt, "bønne" lidt sol, lidt hyggeslaperas. Aftensmaden stod på "Farmers Soup" efterfulgt af dem nu så berømte "bønne". Vi skal tidligt op, så godnat.

Formanden i Kenya dag 17

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Søndag d. 18. november 2007

Satans til lyd, vækkeren brummer her midt om - natten sort som kul - nå solen venter jo ikke, så for engang skyld er jeg den første oppe. Vækker gamle Gerling, tager bukser på, samler kameraet sammen, låser havelågen op og i, sammen begiver vi os ud på en små 20 minutters vandring gennem smalle stier ned til stranden. Vi for følgeskab af Phatti John, vores nattemand, som er på vej hjem. Han går med hele vejen for selv om det hurtigt lysner, er far glad for at ha' en "bodyguird" med. Der var en del store skyer ude i øst over Det Indiske Ocean, men solen fik dem til at spille i diverse røde/orange farver, nu håber vi blot at billederne viser det "rigtigt" Når jeg er færdig med at skrive dette, kører vi til "byen" og sender det. Nu er jeg færdig.

p.s. Skal på safari til Tzavo West imorgen, bliver hentet klokken 07.00. 

Formanden i Kenya dag 16

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Lørdag d. 17. november 2007

Startede som sædvanlig, ind til "byen" og handle både, grønt og købmand. Det blev også til lidt tøj, taske og magneter - gamle Gerling's stor passion - hæve lidt på kortet,
nyde en iskold "Tusker " på Tropicana Bar. Vi mødte Daniel som kørte os hjem med vores varer. Dejlig salattallerken til frokost, lidt sol ved poolen og klokken 3 kom massagepigen "Lola Lola", spisebordet blev rydet og der blev lagt en madras, oven på den blev jeg så anbragt. Efter en time, og uendelige smerter, var jeg blevet æltet godt igennem. Det skal gøre ondt, før det gør godt, og det gjorde det - fy for sat.. - jeg svedte tran i timerne efter, selv efter flere kolde afvaskninger. Der kom også en mand der solgte bananblademosaiker, han var her også sidste år og kunne kende mig, så vi fik extra god rabat, fordi jeg var fast kunde!! Aftensmaden - endnu en af gamle Gerlings "haderetter" - fisk ( red snapper og dorado ) blev spist med stor velbehag af os alle. Kort, "bønne", long drink - rom/cola - Bye bye, vi skal tidligt op i morgen og se solopgang.

Formanden i Kenya dag 15

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Fredag d. 16. november 2007

Morgen som sædvanlig, resten af dagen var usædvanlig, vi lavede ikke en S K I D, ud over at slæbe os fra poolen til liggestolen og tilbage i poolen, vi fandt ud af at gamle Gerling ikke kan synke, han ligger i vandet som et isbjerg - 10 procent over, 90 procent under - Rester af gårdagens kylling, mums, selv gamle Gerling åd det med velbehag. Varm kakao med rom og så i seng. Godnat Ole, pengene ligger under måtten.

Formanden i Kenya dag 14

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Torsdag d. 15. november 2007

Morgen som sædvanlig, vi skulle hentes klokken 9 af Daniel som var vores "driver/guide" på turen til Mombasa, han kom et kvater for sent, da han punkterede på vejen.

Hakuna matata, that's live. Turen frem til færgen gik som smurt, og der var ingen ventetid, så efter en god times kørsel var vi ved "Kampa Village", en skurby, hvor ca. 2500 mennesker hugger, skærer, filer og pudser figurer i alle størelser og former - dyr og mennesker - i forskellige træsorter. Det er facinerende at se hvordan træstykker bliver - fra de mindste dyr, til "maasai'er" i naturlig størelse. Efter en times rundvisning gjorde varmen at vi måtte søge ly i en vifteaflølet cafe, hvor vi fik en dejlig kold passionsjuice.

Med en legemsteperatur sådan nedkølet til ca. 39.0 grader var det tid at shoppe!! Det var ikke let for mor Aase og gamle Gerling at bestemme sig for hvilke ting der skulle ned i kurven, men efter en timestid stod vi da ved kassen og Visakortet glødede. Herefter var det tid til lunch, som vi ville indtage i Bamburi Natural Trail ( Haller Park ) et gammelt stenbrud der er lavet om til en lille dyrepark i 70'erne. Det ligger nord for Mombasa, så nu har vi prøvet at forlade Mombasa - som er en ø - på 3 måder syd=færge vest=dæmning og nord=bro. Vi parkerede bilen i skyggen, betalte 1800 Ksh. og gik ind, det første dyr vi så var 120 år gammel landskildpadde - dårlige øjne, men still going strong - det var forresten den skildpadde der for ca. 10 år siden blev bedste venner med en flodhesteunge der var blevet reddet under " El Nino ", nå et sidespring, vidre til vores lunch i restauranten, der lå lige ved siden af krokodillerne, der var dog et hegn ned til vandet. Vi bestilte krokodille kebab med chips, gamle Gerling sgu' fandme ikke ha' krokodille, så han fik en omelet. Vi ventede så længe at vi troede at de skulle slagte en "dille" først, men det viste sig at kroko'erne skulle affodres først. To mand smed en død antiloppe ud i vandet og så gik de ca. 30 små, mellemstore, store og een kæmpe igang med at flå, rive, bide sig til det bedste stykke, vandet "kogte" i fem minutter mens antiloppen blev findelt og de heldige trak sig afsides for at knuse ben, kød og knogler, der var således ro over gemytterne da vores mad endelig blev serveret. Jeg må indrømme det havde ikke ødelagt min appetit, jeg spiste min "dille kebab" med stor lyst og det samme gjorde mor Aase. Efter en lille gåtur - gamle Gerling led i varmen - i parken, sluttede vi af med "at gi'raffen mad husk at'ta'lerken med" hahahaha. Turen hjem gennem Mombasa var varm, færgen var varm, men "lidt sveder man vel altid" .

Mr. Lemon havde lavet en dejlig kylling i karry med frisk kokosmælk. En aftentur i poolen, den go'e bønne, kort - som jeg stadig fører - læsning og godnat.

Formanden i Kenya dag 13

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Onsdag d. 14. november 2007

Alt er som sædvanligt, og bagefter tage vi som sædvanligt matatuen ind til Monica's Internetcafe, hvor valget skal nærstuderes. Denne morgen er dog ikke som sædvanlig,
den matatu vi sætter os ind denne morgen skal vise sig at sætte Gerling'sk rekord - en matatu er en Toyota Hiace med plads til 14 personer + fører og bilettør, ( 4 sæderækker med plads til 3 på hver + 2 på forsædet, billetøren står gerne i døråbningen ) selve bilen er samme størelse som en stor taxa i DK. - På denne tur var vi 22 - toogtyve .- voksne personer alt inc. over en strækning på mere en en kilometer ( ellers kan rekorden ikke godkendes ). Denne tur vidste sig at være bedre underholdning end valget i DK. Dette skyldes dels at internetforbindelsen kører på modem, så alt taget en fand... tid samt at det ser ud til at fortsætte " as usual ". Vi læste også svar på vores rejsebreve, det er dejligt at høre fra Jer. Det er ikke af ond vilje at jeg/vi ikke besvarer jeres spørgsmål, det er simpelt hen pga. den megen respons vi får, og at jeg så skal sidde og slås med et engelsk tastetur. Så please! vi tager på foredrags turne når vi kommer hjem, en undtagelse er dog. HINDBÆREN hilser og siger tak! den vokser, og er nu på 3'je skud. Aftensmaden var omelet med champignons, så gamle Gerling ligner nu "Leif Lalleglad". Imorgen skal vi til Mombasa og shoppe hos Wakamba stammen som driver et kæmpe træskærer værksted som et kooperativ. En tår bønne, og så godnat.

Formanden i Kenya dag 12

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Tirdag d. 13. november 2007

Som et ps. til igår. Efter at jeg havde sendt rejsebrev , handlede vi ind til "hakkebøf i løgflødesovs med hvide kartofler" gamle Gerling har lignet "Leif den Lykkelige" siden.

Vågnede ved tre'tiden, det stod ned i stænger, gik på det lille hus, tænkte det blot var en "byge", lagde mig igen og faldt i søvn til regnens trommen på vagtmanden's bliktag som er lige uden for mit vindue. Da vækkebrummeren på telefonen startede sin blide brummen, og klokken var blevet ½ seks regnede det stadig hunde og katte. Gamle Gerling havdet allerede været i bad og var igang med at lave "den dejlige bønne" og riste brød. Rene, velfriserede og mætte, var vi nu klar til at Erik - en hollænder der har den båd vi skulle fiske fra - hentede os klokken 6.45. På slaget, kom han i en 30 år gammel Toyota Landcruiser og kørte os den lille kilometer ned til havet. Det regnede stadig "kraftigt" Vi stod lidt i læ under et læskur sammen med de lokale fiskere, medens båden kom så tæt på stranden som det var muligt, vi gik så de sidste meter - ca. 100 - i vand til op over knæene med kamera og solcreme i rygsækken. Vi kom op i båden uden problemer - Hakuna matata - .Hurtigt fik Kaptajn 2 og Kaptajn 3 sat madding på krogene, og alle 6 stænger var ude. Mens Kaptajn 1 satte kursen ud gennem revet og mod de store fiskebanker. Der gik ikke lang tid før vi så havterner samle sig, og Kaptajn 1 sejlede derhen, og pludselig sprang små tun på en ½ meter ud af vandet, de havde jaget små sardiner op til overfladen, som havternerne også nød godt af. Der var dog ingen fisk der ville bide på "mine" kroge, nå der var kun gået en ½ time og jeg skulle fiske i fire, så "alt kommer til den der kan vente" og "intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet". Efter 3 timer med regn, regnbue, sol, varme, sol, flere tun der sprang samt fortællinger om hvordan jeg sammen med Vagn, Laust, Christian og Tom, på mine tidligere fisketure havde hevet Sailfish, Dorado og Baracuda op af det Indiske Ocean. Så skete der endelig noget - linen løb, hjulet hvinede og Kaptajn 2 lavede modhug, Kaptajn 3 hev linen ind på de fem andre stænger, og jeg satte mig tilrette i "stolen" forventningsfuld og klar til den "store". Det stod dog hurtigt klart at det ikke var en verdensrekord, ejheller Kenyan'sk rekord, nu var der kun min egen rekord at slå, og jeg må med skam fortælle at den heller ikke "faldt" Efter en "fight" på ca. 10 minutter landede Kaptajn 1 en Dorado på ca. 16 pund. Det hele er veldokumeteret af gamle Gerling der tog billeder af seancen. Klokken var nu blevet tæt på 11 så turen gik mod land. Fangsten går til båden, med mindre at man fanger flere fisk, så de gamle smager ikke Dorado idenne omgang. Vi skulle også gå i land, men denne gang virkede sandet som kviksand og vi sank i så det var svært at holde ballancen, vi kom dog iland uden at andet end vores bukser blev våde. Velhjemme på terrassen fik vi vores frugtplatte og blev enige om at det nok var den dyreste fisk jeg har fanget, men samtidig også at det var en stor oplevelse for de gamle at være ude og fiske på det store Ocean. For lige at træde idet en sidste gang plan A mislykkedes. Plan B gjorde at vi fik spagetti bolognaise til aften. Lidt af den gode bønne, kort og en pibe, - jeg prøver at lægge smøgerne væk, der er lykkedes, jeg gider ihvertfald ikke at rejse mig for at hente dem i mit værelse!! Sov som en sten og drømte om "Den gamle mand og havet"

torsdag den 15. november 2007

Masters på St. Andrews

Det er ikke kun Formanden der er ude at rejse, Caretaker Preben og Master of Tee Time Jeppe (og årets Master) har været en tur i Skotland for at spille på St. Andrews og de har været så venlige at sende nogle billeder vi andre kan misunde.

Hvis oplevelsen har været halv så stor som deres glæde til at spille så bliver der vist fortalt historier i mange år frem.

skotland 2007 042

skotland 2007 037

skotland 2007 034

tirsdag den 13. november 2007

Formanden i Kenya dag 11

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Mandag d. 12. november 2007

Op - morgenmad - skrive dette - bade - afsted til Monica's for at sende rejsebrev, i banken for at hæve penge, fordi imorgen tidlig skal vi ud og "deepsea" fiske.

Kwaheri Rafiki's

Formanden i Kenya dag 10

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Søndag d. 11. november 2007

Sov længe, til ved ½ sekstiden, fik morgenmad - det sædvanlige - læste, løste krydsord, s l a p p e d e af, betalte Georffry for at køre til byen og handle, kort fortalt : vi lavede ikke en skid. Godnat og tak for idag.

Formanden i Kenya dag 9

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Lørdag d. 10. november 2007

Efter et bad og et stort og dejligt morgenmåltid, var det tid til at starte hjemturen. Så klokken 8 kørte vi for sidste gang ind i parken mod den samme gate som vi kom indad.

Selvom det stadig var "køligt" så vi ikke mange dyr, dette er også den tøreste del af parken - store områder var brændt af, i håb om, at når regnen kommer, så vil der vokse græs op, det vil så tiltrække planteæderne og dermed også kødæderne - så man kan kun være heldig at se dyr ved de få vandhuller, der stadig er vand i. Der kom kun få biler imod os, som alle stoppede og talte med Fred - Har I set noget - nej, har I - nej intet - vi kørte vidre, men pludselig gik der 4 elefanter over vejen lidt længere fremme. To vokse hunner og en ca. 5 årig unge samt - den yndigste lille elefantbaby, kun nogle få måneder gammel, da vi kom frem til hvor de havde krydset vejen kørte Fred langsomt frem,vi stod alle op og spejdede efter flokken i den forholdsvis tætte bevoksning, da en af hunnerne trådte ud på vejen foran os, utroligt at så stort et dyr kan gemme sig så godt,Fred blokerede bremserne, elefanten viftede med de store ører og trådte et par skridt frem mod bilen, Fred bakkede, elefanten bakkede, vi stod med åben mund og polypper og øjne så store som tekopper, elefanten viftede ører, Fred satte i første gear, bilen sprang frem og forbi elefanten, gamle Gerling fløj rundt som en ufortøjret tønde på et skib i havsnød, med - skulle det vise sig senere - store blå mærker på siden af overkroppen til følge. Mor Aase og jeg klarede skærende uden blå mærker. Det hele tog kun et øjeblik og da det hele var overstået og vi var kommet på afstand af elefanterne, stoppede Fred bilen og undskyldte, men forklarede han, "når en elefant er truende så gælder det om at komme foran den, så hvis man skal flygte kan køre fremad og ikke baglæns i bakgear". Efter denne pirrende og smertefulde oplevelse gik resten af turen ud af parken uden yderligere sammenstød med andre levende væsner, bortset fra et par yderst irriterende fluer.

På vejen frem til lunch i Mombasa, stoppede vi i en Maasai landsby. Vi var sammen med andre turister som også gerne ville se denne kultur. Efter hver familie/gruppe havde fået deres rundviser og betalt 1000 ksh per person, som indkluderede "unlimeted fotos and a guidet tour" Blev vi budt velkommen af en dans, hvor pigerne sang og krigerne dansede og hoppede højt op i luften. Efter en interesant rundvisning, hvor kvinderne byggede huse af grene smurt over med kolort, lavede mad og fødte børn, drengene lavede ild med to træstykker, lidt tørt græs og lidt tørt kolort - som vi iøvrigt købte, som vores rundviser fortalte "træstykkerne måtte vi købe, kolorten fik vi gratis - og krigerne sørgede for hegn omkring dyrene imidten og landsbyen udenom, kom vi frem til deres husflid. Dette var turens foreløbige ekssamen i "prutning" De gamle fik købt diverse halskæder og armbånd, jeg fik også nogle armbånd, sikkert altsammen til en alt for høj pris, men vi var tilfredse. Nu begynte varmen at trykke, så tilbage til bilen, op på hovedvejen ned med vinduerne lidt frisk luft puha-puha, resten af turen til Mombasa gik glat, vi fik en frokostbuffet på Moi Avennue, lige ved de fire store stødtænder som er Mombasa's vartegn, lavet til Prinsesse Elisabeth's besøg i 1952. Efter frokost kørte vi mod færgen, godt en kilometer fra færgen startede køen, og vi blev "overfaldet" af sælgere af nødder, vand, halskæder, armbånd, motorcykler lavet i ståltråd og tallerkener og skåle i "stentøj". Vi takkede pænt nej til dem alle, men stentøjsmanden var urørlig, han ville sælge noget - en tallerken 1500 ksh. jeg sagde no! no! -give me price - jeg sagde hundrede ksh. i håb om at han ville finde et andet offer, men han gik ved siden af bilen næsten en kilometer og jeg endte med at købe den. Mor Aase var glad og vi var 250.khs fattigere. Vi ankom - efter et par usædvanlige dage med en ordentlig en på opleveren - klokken 16.45, lige til "five o'clock the" som blev til "den dejlige bønne" Trætte satte vi os til bords ved 7 tiden - Mr. Lemon - havde lavet Hummer ala Diani Beach med Sukuma Wiki og hvidløgsbrød, ikke gamle Gerling's ynglingsret og det bliver det heller ikke!. Efter endnu en bønne, på hovedet i seng.

Formanden i Kenya dag 8

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Fredag d. 9. november 2007

Da vi skulle afsted på morgengamedrive allerede klokken 7, benyttede jeg lejligheden til at stille vækkebrummeren til klokken 05.15, så jeg kunne få billeder af en fantastisk solopgang over vores vandhul, folk der kender mig, ved at det ikke er hverdagskost at se mig vågen på dette tidspunkt af døgnet, og jeg fortrød da også bitterligt, da jeg så at der var skyer i øst, men nu var jeg jo "vågen" så jeg satte mig ud på verandaen og nød udsigten ud over "Min Afrikanske Farm". Mor og far stod op og vi samlede kikkerter, fotoudstyr og safarihatte og gik til morgenmad. Hej ho hej ho til safaritur vi gå, vi glæder os til dyr at se hej ho hej ho. Ja, humøret var højt hos alle og efter en dejlig morgenmad med det hele, blandt andet meget farverige fugle der spiste af folks fyldte tallerkner, mens de havde forladt deres plasser for at kigge på 4 geparder som gemte sig ved vandhullet, de havde dog gemt sig så godt at vi ikke kunne se dem, fandt vi vores pladser i Landcruiseren. Allerede efter ca. en km. og gennem den første "elefant grid" ( port, se ovenfor ) var de første dyr stillet klar, to giraf hanner, et par meter på hver side af vejen, selvom vi stod op i bilen er de meget høje!. Efter et par fotos måtte vi vidre på vor jagt på "the big five" hvor vi mangler : løve, næsehorn og leopard. Vi kørte mod Lugards Falls, nogle vandfald på Galana River, hvor vi håbede på at se flodheste og krokodiller. På vej dertil kørte vi oppe på breden af, hvad der er en flod i regntiden, nu var der kun små "pools" tilbage. Vegetationen er her tættere, så Fred kørte langsomt og vi stod alle tre oppe og spejdede, pludselig så jeg mellem buske og træer, noget der spurtede afsted nede i flodsengen, jeg råbte stop! og hen over vejen foran os, sprang ti "Hartebeest" en fætter til gnu'en som hedder "wildebeest". Åben mund og polypper, men ingen foto's, det gik for stærkt. Vi fortsatte og så bavianer, vandbukke, impalaer, der lå et bøffelkranie med horn lige ved siden af vejen, så Fred kiggede om der var nogle løver, stod ud og holdt det op foran sit eget hoved, et sjovt billed. Gamle Gerling så et flot pamorama, råbte stop!, Fred stoppede, satte Landcuiseren i bakgear og bakkede landsomt baglæns tilbage, til motivet var optimalt. Først der opdagede vi at der lå en flodhest i poolen, så det blev til flere fotos. Lidt efter var vi fremme ved Lugards Falls, der var dog ikke så meget vand i floden så Fred tog os med til fods, ( modvilligt for nogle, gamle Gerling så der var buskads rundt om bilen, men Fred mente ikke der var set løver her de sidste 8 dage ) ned til vandfaldet, netop her løber floden henover nogle gevaldige granitklipper, som er slebet i fantastiske former gennem tusinder af år. Hvis der var løver i nærheden, så vi dem ikke. Tilbage i bilen kørte vi vidre - 500m - til "Crocodile point" ud og gå igen, denne gang var vi ca 60 m. oppe over floden, vi så en lille krokedille, men ingen flodheste. Turen tilbage var kun leveringsdygtig i varme, varme og mere varme, først lige inden vi kørte ud af parken holdt der 20 safari busser og kiggede på geparder - en mor og hennes tre ½ vokse unger. Der var trængsel om at holde på de bedste pladser, så efter et par fotos kørte vi hjem til en tur i poolen, trætte og varme - ja, lidt sveder man vel altid. Frokosten blev indtaget og fordøjet på en pavilion ude ved vandhullet, hvor der blæste en frisk brise. Godt tanket op, var vi klar til vores næste "Gamedrive" der skulle vise sig at være at være safarien's meget store højdepunkt. Det startede med at vi så gepard familien, samme sted som vi så de to giraf hanner om morgenen, de lå og dasede og samlede kræfter til jagten senere på aftenen. Der var dog for mange biler, så vi kørte vidre efter vi havde taget nogle gode billeder. På vej mod "Lions point" hørte Fred at der var set løver ved Voi Safari Logde - der hvor John og jeg boede sidste år - så han vendte vognen og over stok og sten gik det. Vi parkerede og gik ind på Logden, som ligger oppe på siden af en bakke - ca.50 m. over en stor slette. Her var samlet en del mennesker så vi fik hurtigt udpeget løverne, der var fem hunner og en han, de lå og dasede i skyggen af et træ, ca. 300 m. væk. Efter vi havde set på fem løver der legede "døde heste" i ti minutter, begyndte folk at sive, men da Fred mente at de samlede kræfter til jagten, fandt vi et bord i første række og bestilte en cola. Der gik også kun nogle minutter før en af hunløverne rejste sig og gik ind mellem træerne. Nogle minutter senere rejste endnu en hunløve sig og forsvandt, nu kunne man mærke forventningen brede sig blant tilskuerne, der blev flere og flere. It's a kill, it's a kill råbte en, og der - 400m ude på savanen mellem to træer angreb de to løver en bøffeltyr på en ton, snart kom to løver mere til, og ved at angribe den bagfra, sprætte dens mave op, fik de den i knæ. Det dræbte dog ikke bøflen, den var stadig væk for stærk til at løven kunne få "kvælerbidet" ind, efter nogler minuter som føltes som timer måtte tyren dog gi' op og den var død. Nu sænkede mørket sig så over savanen og vi skulle hjemad og medens hanløven var vågnet til dåd og også gik hen mod aftensmaden kørte vi hjem til vores aftensmad. Vi var helt oppe at køre, det havde været som at være med i en Animal Planet udsendelse, Det var godt nok - eller heldigvis - på afstand og uden lyd, vi så "the kill", men det var da i farver gennem kikkerten. Det lyder måske som vi er blodtørstige, men dyr som kæmper for livet, eller viser truende adfærd, er mere spændende at se på, og som man siger "Har man set en Impala, har man set dem alle". Det havde været en lang og strabaserende dag, så vi gik trætte, men glade i seng.

Formanden i Kenya dag 7

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Torsdag d. 8. november 2007

Idag stod alle tidligt op, vækkeren på telefonen brummede klokken 5.30, da var gamle Gerling allerede i bad og kaffen ( den dejlige bønne ) klar. Alt var pakket og klar og vi spiste toastbutterandjam kvart over seks. Klokken syv var Land Cruseren pakket og vores safari begynte. Vi satte Daniel af i Ukunda og Fred købte vand til turen på benzintanken, efter en halv times kørsel var vi klar til færgen fra Likuni til Mombasa. Der var den sædvanlige ventetid, men gamle Gerling og Mor Aase havde ikke kørt turen før i dagslys, så der var nok at kigge på. Snart var vi ude af Mombasa, på hovedvejen mod Nairobi. Det gik som smurt, fordi vejen er blevet lavet - imodsætning til sidste år, hvor den var et HUL i jorden - snart var vi fremme ved et stort souvenirsted - et andet og større sted end sidste år - hvor vi kunne tisse og det kunne mor Aase. Der blev også tid til at prutte om to små løver i "hardwood", han startede på 1500 Ksh, men det var for dyrt, så vi forlod butikken efter at han var gået ned til 1000, han kom ud efter mig, jeg fortalte ham at mor Aase kun ville betale 700, det endte dog lykkeligt vi betalte 750 Khs. og kørte mod indgangen til Tzavo East.

Fred har betalt indgangen, de to luger i taget bliver slået op, kameraer og kikkerter liger klar, vi kører og kører og kører, solen banker ned fra en klar himmel, vi spejder stående op i bilen, det skulle senere vise sig at være en dårlig ide. Fartvind i håret, ingen hat plus en sol der BANKER lodret ned i hovedet er en dårlig cocktail for gamle Gerling, ja jeg bliver da også skoldet, vi er begge blevet klippet kort! Vores arme ligner skaldyr der lige er blevet kogt. Alt ialt en dårlig kompination, viser det sig om natten. Nå, men vi så da også dyr, iflæng giraf, elefant, grant antilope, zebra, giraf antilope, impala, samt en masse fugle, som Fred kalte birds - han ved en masse om dyr, men fugle - det er birds. Da vi nærmede os frokosttid kørte vi ud af parken ved Voi gate og lidt vidre til Voi Wildlife Logde. Fred sagde at her skulle vi bo, noget skuffet over at bo udenfor parken fik vi vores værelse. Som lå 300 m fra receptionen, nu var gamle Gerling ved at koge over. Hvilken overraskelse, et dejligt stort værelse med veranda og vue ud over et vandhul hvor der var elefanter nede for at drikke.Efter en smøg på verandaen og en time under den kolde bruser gik vi til frokost. Derefter købte vi 3 safarihatte, nu var familien klar - så klar man nu er, når man ligner en kogt hummer i hovedet - til vores næste "gamedrive". Både gamle Gerling og jeg satte hatten forsigtigt på den forbrændte isse og bandt remmen under hagen.

Denne del af parken er en smule grønnere end den del vi kørte gennem før frokost, det har ikke regnet ordentligt i 2 år så alt er enten dødt eller meget vissent, det gør så også at der er langt mellem dyrene, det med tørken det har elefanterne fundet en løsning på. De kan lugte den underjordiske vandledning der løber langs vejen, så de graver et kæmpehul, ( måske 40 x 20 x 3 m ) med deres stødtænder, laver hul på vandledningen så hullet fyldes med dejligt rent drikke vand. Det kommer så også alle andre dyr tilgode. Det første hul vi kom til var fyldt med en familie elefanter i alle aldre, der drak eller brugte snablen til at smide mudder "all over" , herefter blæses der rødt støv ovenpå, derfor er Tzavo's elefanter røde, hvilket gør dem svære at se i bushen, da de ligner termitbo på afstand, nå, tilbage til det næste vandhul her var det to store "ronkedorer" altså 2 store hanelefanter på omkring de 60 år - ifølge Fred - Vi holdt stille på en afstand af ca. 40 meter, der er noget betagende ved at være så tæt på dyr, der er så store at de kan smadre en bil blot ved at læne sig op ad den, og som lugter så meget af elefant at man næsten kan smage dem. Da de havde drukket og smurt sig i mudder, valgte de heldigvis at gå væk fra vejen, så vi kunne fortsætte vores tur rundt i parken, det blev dog kun til en hjord bøfler, en sekretær ( en 1 meter høj fugl der lever af bla., slanger og mus ) der fangede et eller andet samt et par strudse. På vej ud af parken kører man gennem flere porte med lange stive ståltråde, der holder elefanterne inde i parken, men små aber, som på engelsk hedder "Vervet monkey" er ligeglade, dem var der en del af udenfor. Hjemme på logden var det tid til et bad og lidt aftensmad, men gamle Gerling var lidt " skidtmas" pga. varmen og blev hjemme, mor Aase og jeg fik lidt hurtig buffet og havde en bolle med hjem til " Der Alte" som nu, efter en lille lur, var ved bedre mod på safarilivet. Det blev ikke til den dejlige bønne denne aften, det var på - av mit - hoved i seng.

Godnat Svend-Aage.

torsdag den 8. november 2007

Formanden i Kenya dag 6

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Onsdag d. 7. november 2007

Gamle Gerling er gerne oppe ved 6 tiden og nyder fuglesangen og stilheden, det lyder modsigende, men ifølge kilder tæt på gamle Gerling udtaler han " Det er en lise for øre, øje og ikke mindst sjæl, at nyde dagen gry". Mor Aase kan dog ikke genkende denne udtalelse, da gamle Gerling ikke er til at drive ud af sengen hjemme i Danmark.

Dette er dog kun ubekræftede rygter, da jeg ikke er oppe før ved ½ ottetiden. Efter toastbutterandjam og en tår af den dejlig bønne, var det tid til en gåtur på stranden. Med vand og kiks i rygsækken og foto over skulderen, gik det afsted på raske fjed. Turen ned til stranden er på ca 15 minutter på relativ flad gammeltkoralrev/grusvej, men varmen - selv her klokken 9 morgen ca 40 grader i solen, og lidt sveder man vel altid - det gør turen strabadserende. Nede på stranden er der en brise som gør det mere udholdeligt. Jeg havde tænkt mig at tage de gamle med hen til Hotel Neptun, hvor vi så skulle gå gennem området tilbage til vejen og så hjem. Inden da var det tid til at gå med bare fødder i det store ocean, fotografere samt blive tilbudt alt fra massage til udskårne kokosnødder som skibe eller navneskilte med navn. En tur i en kano med udrigger og sejl blev det også til. Vi takkede dog pænt nej til det hele og skyndte os mod hotelet for at blive fri for "sælgerne". Kun for at blive stoppet af en askari ( sikkerhedsvagt - i fuld uniform,kasket og knippel ) Som sagde, at for at komme ind på hotellets område måtte man have et armbånd. Det er blevet til et "all inclucive" hotel, så vi fik anvist en lille sti langs med hotelmuren. Dog skulle vi forbi en hel del boder med turistting, så en dyb indånding - hen til stien, på med sandalerne og væk af den skulderbrede sti med buske op i hovedhøjde, her var ingen skygge ingen brise kun ujævnt gammelt koralrev, så da vi kom op på vejen lignede min mor og far to "våde hunde" sveden drev ned af os alle, så det var tid til vand og kiks.

Efter en kort pause gik vi hjem. Hele turen tog kun en god time, men turen i poolen ( en jaccusi på 4x4 meter ) var som at blive født påny. Det blev også til lidt sol, så nu sidder vi efter fmf ( frokost med frugt ) med "den dellige bønne" og plejer vores røde kroppe.

Jeg tør godt skrive hvad der sker frem til vi skal i seng, vi skal have dejlig græskarsuppe til aften, derefter lidt af den dejlige bønne, vi skal så pakke til vores safari, vi bliver hentet klokken 7 morgen, ingen kortspil men under dynen.

Nu tager til Monica's Internetcafe og sender dette rejsebrev. Næste gang I hører fra os bliver sikkert mandag. 

Formanden i Kenya dag 5

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Tirsdag d. 6. november 2007

Det blev kortspil, der vandt konkurencen om aftentidsfordriv, blot for god orden skyld, jeg fører stadig.

Efter den sædvanlige morgenmad + en dejlig omelet, blev vi hentet og kørt ind til "Janoland", en shop hvor vi købte vores safari tur til Tzavo West, som først er den 19'ende. Så lidt indkøb af grøntsager til aftensmaden, en Tusker og lidt vand til mor Aase. Klokken 12 kom Daniel og hentede os, så vi kunne hilse på hans far, der skal være vores chauffør på safarien, på torsdag, til Tzavo East. Vi mødte ham, Fred - en stor mand med et meget solidt håndtryk, i baren til et hotel. Her gav vi glad en lunch, mens vi talte om vores tur. Ved 13.30 tiden kørte Daniel os hjem. Vel ankommet efter en formiddag hvor vi har brugt en hel del penge, var det tid til at slappe af, men nej, Mr. Lemon insisterede på at servere vores friske frugt, så nu lukker jeg ned og går til poolen og slapper af.

Da vi sad og drak "5 o'clok tea" som jo selfølgelig er den dejlige bønne med en buttercookies, kom Geoffry forbi med en mindre kameleon, som han kaldte "Robert Mdogo"
det betyder "Lille Robert", den blev sat op i en blomsterdekoration foran vinduet ind til mit rum og selfølgelig fotograferet fra alle vinkler. Nu var det tid til aftensmad, en dejlig spicy pølsegryde med kartoffelmos, men da vi både havde fået frokost og frugt kunne vi ikke spise op, så Mr. Lemon tog resterne med hjem til sin familie. Nu var det tid til kaffe og kortspil - ja, vi drikker rigtig meget kaffe, men det er jo en dejlig bønne. Det bliver ikke til så meget kort iaften, så ved ti'tiden gør vi os klar til den varme dyne. Stor opstandelse !! kameleonen er væk !! Efter et stykke tid finder jeg den inde på mit værelse, hvor den er kommet ind gennem mosquitonettet, den sidder i vinduet og hygger sig. Den får så lov til at overnatte på værelset blot den lover ikke at snorke og spise lidt insekter. Jeg læser bogen "Den hvide Massai" færdig og skal nu igang med "Manden uden navn" af Robert Ludlum. Jeg når dog kun et par sider før Morfeus overmanner mig.

Formanden i Kenya dag 4

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Mandag d. 5. november 2007

Mandag starter med det sædvanlige!!, det er som at være med i revyvisen ( Pensionisterne ) med Grethe Sønck og Volmer Sørensen, hvis nogen kan huske den?

Der er jo en del piller som skal indtages på samme tid af døgnet. Morgen, aften og lige før dynen. Efter æg og bacon, toastbutterandjam gjorde vi os klar til igen at ta ind til "købmanden", vi stod af lidt før ved et grøntmarken hvor der også er en "souvenir shop" her blev gamle Gerling og mor Aase shanghajet, med det resultat at de købte en flot liggende flodhest og et armbånd lavet af elefanthalehår, som dog senere havde transformeret sig om til plastic, men kunsten at "prutte" er en videnskab og man bliver kun bedre til det ved at "prutte løs", noget mor Aase burde være en sand mester i. Vi var også lige forbi Monica's Internetcafe, Vi ville lige checke om vores rejebrev var nået frem, svarene til de spørgsmål der var, er : Hindbær'en er plantet - ved endnu ikke om den overlever - nej vi har endnu ikke været ude at bade i det indiske ocean - ja du må godt udgive på Teesen Cup, men alle skulle gerne få en mail. Jeg så også at Mikkel Kessler tabte og at det ser ud til at Fogh går af. Nå men vi må vidre.......

På Tropicana Bar var det nu tid til vores formiddags "Tusker", og jeg var forbi Janoland, vores turoperatør fra i lørdags og bekræfte, så den tur er ok. Samtidig kom Daniel forbi, så turen på torsdag er også ok, her går turen til Tzavo East. De to nationalparker dækker tilsammen samme areal som jylland, så vi når nok at se ikke det hele! Daniel tog os så forbi den 4weel jeep - en forlænget Toyota Landcruiser, med plads til 10, så der bliver plads nok - vi skal køre med, inden han kørte os hjem med vores varer. Da vi havde sat varene på plads, kom Georffry med en kameleon på armen. Den havde han fundet på vej til arbejde for nogle dage siden, så nu bor den her i haven. Den blev naturligvis fotograferet fra alle sider, lidt senere kom han forbi med friske kokosnødder - en til hver - gamle Gerling og jeg fik et skvat "Kenya Cane" i, mor Aase drank den naturel. Nu har vi fået frokost og sidder med den dejlige bønne, samt en småkage fra Royal Danish Butter Cookies. Inden jeg lukker pc'en kan jeg lige nå at fortælle at vi skal have okseragout med chiapati ( majspandekager ) til aften, efterfulgt af den berømte bønne, jeg tror at vi skal yatze i aften, but who knows what the future will bring.

Formanden i Kenya dag 3

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Søndag d. 3. november 2007

Søndag morgen, starter som sædvanlig klokken halv syv med en morgensmøg ( jeg prøver at holde op ) og lidt krydsord. Så kommer Georffry og Mr Lemon, og morgenkaffe klokken otte, idag toastbutterandjam. Klokken lidt over ti er vi klar til at tage matatuen til Ukunda, som er den nærmeste landsby hvor vi bor, det tager ca. 25 minnutter sammen med de indfødte, vi har ikke endnu kørt med andre turister. Det koster 75 ksh. - ca.7.50 krone - per vej for tre og er til stor moro fror mor Aase og gamle Gerling.

Vel ankommet til Ukunda startede vi ned af "hovedgaden", en gyde der flyder med affald, hvor der var marked - gedemarked - en masse små boder med blandt andet: herre/damefrisører, sekondhand tøj, plasticsandaler og sko, skræddere, frugtboder, små bar'er med grillet gede-kyllingkød og kasawa chips, samt bodyguardservice. Det sidste lyder måske underligt, men det rygtes hurtigt at der er hvide i byen, iløbet af 5 sekunder havde vi 5 (fem) unge mænd, som tilbød deres assistance "for free", som senere da vi satte os på en bar, ( desværre ikke den som John og jeg var på sidste år ) skulle udvikle sig til at de gerne ville sælge os alt mellem himmel og jord, samt have penge til skole, hospital, mad og øl i den rækkefølge, men da måtte vi stå fast, de fik et par smøger og vi skyndte os væk med dem i hælene, heldigvis kom der en matatu, så vi kørte hjemad - en oplevelse rigere.

Nu er det ikke sådan, at vi er de rige turister der ikke vil hjælpe, men alle der har været i den fattige del af verden, ved at den er fyldt med ( heldigvis ) en masse dejlige mennesker, men der er ( desværre ) også nogle få der "hustler" sig til livets ophold.

Da vi stod af matatuen tæt på hvor vi bor, gik vi en tur til stranden, hvor de gamle så det indiske ocean fra dets bedste side, kridhvidt fint sand, palmer og en dejlig brise, som gjorde det meget behageligt at opholde sig der, desværre kom der nogle "beachboys" i det fjerne, så vi gik hjemad, ikke flere forhandlinger den dag.

Resten af eftermiddagen stod på lidt frugt, sol - 10 minutter på hver side her til starte på - kaffe og en lille lur. Aftensmaden var en dejlig stegt pølse i "spicy sauce" med spagetti. Så den kenyanske bønne og mere kortspil - jeg fører stadig. Når klokken så bliver henad 10.30, så er man sgu ved at være træt, så er det tid at komme under dynen.

Formanden i Kenya dag 2 - forsat.

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Lørdag d 2. november 2007 - forsat

Efter besøget på Monica's Internetcafe, var vi forbi en safarishop for at høre om prisen på en tre dages tur til Tzavo West, det lød rimeligt, så vi aftalte at vi ville komme tilbage mandag. Vi ringede efter Daniel som kørte os hjem med vores indkøb fra købmanden. Frokost består af forskellig slags frisk frugt, samt en iskold "Tusker".

Eftermiddagen gik med at sole, løse krydsord, redigere billeder samt at lave ingenting, blot vænne sig til varmen.

Aftensmaden var kylling i karry, benfri og lynstegt, lige som gamle Gerling ka' li det, haderet nummer 2 er fjernet fra listen. Efter middagen var det tid til Kenyansk kaffe -
en dejlig bønne - a damm good cup of coffee, og et spil kort - tremands wisth. Lidt over 22.00 - det har været sort nat i over 3 timer, var det tid til at putte sig under dynen.

Vi tænder ikke for aircon'en, fordi vi er bange for at fryse!!!!!!!!!!!!

Formanden i Kenya dag 2

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Lørdag d. 3. november 2007

Dagene er ved at blive rutine, op klokken 6.45, en morgensmøg, lidt krydsord, hilse på personalet, habari ya asubuhi, som betyder godmorgen hvordan har du det, mzuri sana - godt tak. Klokken 8 fik vi morgenmad, toast butter and jam og kaffe.

Indkøbslisten er skrevet, vi skal ha kylling med bønner og stegte kartofler, igen en af gammel Gerling's hade retter. Vi må se om han kan li det, så er der to ting der er streget fra hadelisten. Mor Aase ( min mor ) og jeg glæder os.

Klokken er nu 10 og vi gør os klar til at tage til " købmanden " og samtidig sende dette første rejsebrev fra Monica's internetcafe.

Der jo ikke sket andet end, at vi har slappet af og vænet os til varmen, det tager nok et par dage mere !!

I næste uge skal vi på vores første safari til Tzavo East, så indtil da....... Maisha marefu...... Long life.

Formanden i Kenya dag 1

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Fredag d. 2. november 2007

Efter en nat, hvor de gamle frøs, fordi de ikke havde slukket for airconanlægget, men jeg havde sovet som et barn, stod vi op til vores første dag i Kenya. Klokken 07.30 ankom personalet og det var dejligt at se dem alle igen. Miriam, Georffry og Mr. Lemon, som alle har det godt. Miriam viste os et billed på mobilen, af hendes søn, som er blevet 9 måneder Efter et dejligt morgenmåltid med toast og æg, startede den daglige rutine - planlægning af frokost og middagmad, skrivning af indkøbsseddel, så af sted til Diani indkøbscenter med matatu, det lykkedes de gamle at krybe om på bagsædet i den næsten fyldte bus, der var dog stadig god plads - viste det sig - vi var 14 da der var flest. Vi købte ind, fik en øl og en vand på Tropicana Bar, fik fat i Daniel og kørte med ham hjem. Så var det tid til at få klippet alt håret af, slappe af med en bog, samt få en lille lur. Vi stod op da Mr. Lemon begynte at larme i køkkenet, vi skulle ha' lynstegte Tiger rejer i Carry, gammel Gerling er ikke den store fiskespiser, men han måtte dog indrømme at det smagte godt. Det bliver hurtigt mørkt hernede, det tager ca. en ½ time så er det sort nat. Efter maden var det tid til kaffe og tremands whist på vores terrasse, temperaturen er 25 grader så vi blev oppe til klokken 22.15. Efter lidt læsning i "Den hvide Masai" blev klokken lidt over tolv, så god nat.

Formanden i Kenya dag 0

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Torsdag d. 1. november 2007

God morgen. Klokken er nu 03.00 den 1 november og mine forældrer kommer om en time, jeg må hellere se at få pakket.

En tur i bad og det ringer på døren, de gamle er kommet og jeg er klar - tror jeg nok.Lige smide det sidste i kufferten og huske at ringe efter en taxa, nå 10 minuter forsinket er vi på vej til Kastrup.

Hurtigt check-ind på en maskine - det virker sgu - aflevere bagagen, ingen overvægt det går næsten for godt til at være sandt.

Ja, sikkerhedscheck - det tager også meget lang tid selvom det er tidlig morgen, det bliver så ikke bedre af at vi pludselig manglede en lille kuffert - der jo mange ting at holde øje med når man næsten skal smide alt tøjet, livrem og sko, panikken breder sig indtil gamle Gerling ( min far ) opdager at den står sammen med en sikkerhedsvagt ved gennemlysningsmaskine, han tror blot han kan tage den, men nej der er "noget farligt indeni" det viser sig at det er en toilettaske med mine piller og noget gammel solcreme, samt - uhauha - en schweitzerkniv med proptrækker, den og cremen ( som var flere år gammel ) bliver så konfiskeret. Godt vi kom så tidligt, men nu er der kun tid til en kop caffe late til den billige pris af 75.00 kr, godt nok for tre, men alligevel.

Det er dejlig og hurtigt at flyve, men benplads det skal de ikke ha' topkarakter for. Det lykkedes ikke at svine det pæne rejsetøj til på første etape, men min mor tog revance på næste ben af rejsen, der røg lidt bolle med det hele ud over hende,. da cellofan'en først gik istykker ved max riv af min mor. Resten af turen forløb uden de store problemer, men 8 timer er lang tid at glo på krydsord, Simsons, krydsord, Harry Potter og så lige lidt krydsord.

Efter den sædvanlige ventetid ved visaskranken og bagagebåndet er vi gået over til indenrigsterminalen, hvor vi nu sidder og venter på at flyve til Mombasa, vi har nydt den første Kenyanske øl - Den legendariske Tusker ½ l. ( iskold )

Temperaturen er her klokken 22.30 ca. 20o så vi glæder os til den sidste flyvetur, så vi kan komme ned i varmen.

Efter en dejlig tur til Mombasa stiger vi ud af flyveren og bliver mødt men en varme og fugtighed som er noget værre end Danmark

Daniel - vores chaffør - står og venter, så bagagen bliver lagt i Corolla'ens bagagerum og mod Diani Beach går det gennem en næsten tom by, da vi kommer til færgen til Likoni er den lige sejlet, men vi venter ikke længe før den kommer tilbage. Efter den lille sejltur - ca.10 minutter - fortsatte vi mod Villa Pierre. Vi ankom klokken 02.00 - dansk tid klokken 24.00 - vi blev modtaget af vagtmanden - Phart ( udtales Fatti ) John og efter et dejligt måltid af frisk frugt, røg vi omkuld. 

tirsdag den 30. oktober 2007

Red Sox er verdensmestre

Dette er en hurtig cross-post med min egen blog, hvor jeg har skrevet et indlæg i forbindelse med at Red Sox er verdensmestre!

tirsdag den 9. oktober 2007

The Double

Tillykke Master of Tee Time med Teesen Cup Vest trofæet og med The Double.

Teesen Cup Vest blev afviklet på Asserbos golfbane i formidabelt vejr og med fuldt mandskab, desværre måtte formanden agere sportsfotograf istedet for at spille golf - der var mange undskyldninger og tilsammen gav det et frikort.

Det var en virkelig fornøjelse at spille med Masters og banen var en super oplevelse.

Leaderboard

  •  1. Jeppe
  • D2. Claus
  • D2. Laust
  •  4. Henrik
  •  5. Preben
  •  6. Jørgen

Datoen for næste års TCM på Bornholm blev fastlagt hvilket ikke var svært da der er Revy i Allinge/Sandvig Hallen d. 9.-10. maj og vi tropper op.

Jeppe, nyd pokalerne. Der er allerede rygter fremme om øget træningsindsats for at vriste dem fra dig til næste år - enkelte truer endda med vintertræning.

P.S. For at tage en gammel tradition op, så er der faktisk også billeder denne gang - al kredit til Formanden, jeg stemmer for at der udstedes et officielt pressekort.

mandag den 3. september 2007

Teesen Cup Vest 2007

Følgende er netop løbet ind fra formanden:
-----

Ærede Masters.

Teesen Cup West 2007.

Turneringen vil blive afholdt på Asserbo Golfbane lørdag d. 6 okt. klokken ca. 11.00

Efter en øl på hul 19, klokken ca. 16.30, kører vi til Caretakers domicil, hvor vil der være en sildemad samt to stykker smørrebrød pr. mand. ( fiskefilet med rejer + dyrlægens natmad ).

Dette skyldes ned med pilsnerøl og O.P.Anderson, herefter en Kenya - bønne, samt kammeratlig hygge.

Hvis jeg har udeladt eller glemt noget, vil jeg gerne have et vink med en vognstang.

Masterlig hilsen

Chairmannnnnn. 

onsdag den 8. august 2007

Døndalen

Hmmm, har lige set Viden Om på DR2 om et at de danske vidundere og i aften var det om Døndalen.

Det viser sig udover at være en fantastisk golfbane så ligger Rø Golfbane på kanten af Døndalen som ser ud som et stykke natur der skal opleves, med bla. Danmarks højeste vandvald.

Jeg foreslår en lille udflugt til næste års Masters.

Mere info på Viden Oms hjemmeside og hvis I er heldige vist også mulighed for at se udsendelsen.

Billedet er fundet på Flickr og er taget af Jacob Bøtter som har været så flink at stille det til rådighed under Creative Commons - tak.

søndag den 15. juli 2007

10 vs. 12 - altså Majors

Se den til ende, så vil I forstå hvorfor den skulle på her.

torsdag den 7. juni 2007

Drengene fra Vestfrost

Master of Ceremony har allerede været igang ved klippebordet og komponeret en lille film fra årets tur til Bornholm.

Filmen dukkede op på MoC's blog i går aftes, så det er nok værd at holde øje med denne i det næste stykke tid, mon ikke der dukker andre godbider op?

mandag den 4. juni 2007

Hjemme igen

Så er Teesen Cup Masters 2007 ovre, alle er vendt hjem efter nogle dejlige dage på Bornholm.

Lørdag aften blev der serveret store bøffer med Formandens hjemmelavede bernaisesauce, ærter francaise og flere slags kartofler, det var rigtig rigtig godt.

Efter middagen blev der set landskamp, som bidrog til mange diskussioner senere på aftenen.

Med landskampen overstået var det tid til Formandens beretning og i år var der vist ingen der undgik at få en påtale. Pokalen blev overrakt til af Formanden til årets Master som blev Jeppe (Master of Teetime) velfortjent efter en rigtig god runde golf om lørdagen.

Årets Neger blev uddelt til Formanden, vist for første gang nogensinde, med begrundelse i de dårlige knuder han havde bundet vores fane med, hvilket resulterede i et uheldigt fanefald lørdag morgen.

I går søndag blev der efter en sen morgenmad gjort rent i klubhuset og nogle Masters tog den traditionsrige tur ad Strandstien til Allinge/Sandvig for at spise Danmarks bedste Clubsandwich på Høyers Iscafé ved havnen i Allinge.

Der var også tid til at nå forbi Sydhavns Grillen i Rønne, før vi kørte ombord på færgen til Ystad og videre hjem.

Endnu engang tillykke til Master Jeppe.

søndag den 3. juni 2007

Tejnepikken vandt igen.

Efter en dejlig runde golf er årets Master fundet og det blev Jeppe som forsvarede sit mesterskab fra sidste år og erobrede førstepladsen i årets turnering foran Claus.

Anden runde bragte flere overraskelser og den samlede stillinge endte med følgende.

  • 1. Jeppe
  • 2. Claus
  • 3. Henrik
  • 4. Jørgen
  • 5. Preben
  • 6. Robert
  • 7. Laust

Alle Masters ønsker Jeppe tilllykke med mesterskabet.

lørdag den 2. juni 2007

Stilling efter første runde.

Undertegnede ankom til Bornholm i går aftes, lige i tid til Formandens Kalvefrikase med nye kartofler - det var godt.

Stillingen efter første runde er følgende:

  • 1. Claus
  • 2. Robert
  • T3. Jeppe
  • T3. Preben
  • 5. Henrik
  • 6. Jørgen
  • 7. Laust

Vejret er i øjeblikket støvregn, men om et øjeblik trodser vi elementerne og stoler på vejrudsigten som lover solskin med noget vind fra frokost og resten af dagen.

fredag den 1. juni 2007

Godmorgen fra Solvej

I morges indløb dette billede af udsigten fra klubhuset med et ønske om en god morgen.

Hermed viderebragt en smule forsinket.

Ankommet til Solvej

For omkring 5 timer siden måtte undertegnede lide den tort at se de andre Masters drage mod Bornholm uden selv at være i bilen - det var ikke let, men det hjælper lidt at vide at jeg slutter mig til Masters i morgen aften i stedet.

Og jeg har netop fået melding fra Solvej om at alle er velankommet og at alle protokoller er overholdt med fanehejsning ved Formanden og de sidder nu bænket i det ny renoverede klubhus med en kold pilsner i hånden.

fredag den 18. maj 2007

Dum og dummere på golfbanen

Kan ikke beskrive den totale mangel på overblik som præsenteres i denne video. Samlet konklusion efter at have set den et par gange må være at, "Ja, der findes dumme mennesker i verden.".

torsdag den 10. maj 2007

Teesen Cup 2007

Teesen Cup 2007 står for døren, årets program er nu lagt og er som følger !!
Årets TEESEN CUP Masters 2007, bliver afviklet fra den 31.05 til den 03.06 2007.

Indskrivning finder sted mellem kl. 17.00 - kl. 23.15 den 31.05 i Klubhuset SOLVEJ.

Igen i år vil alle informationer være tilgængelige på WWW.TEESENCUP.COM. Ved Master Laust.

Årets program

Torsdag 31.05.07:

18.40Mødetid ved færgen til Bornholm i Ystad
19.00Vi lægger fra kaj. Ombord vil vi blive fristet af ”et enkelt stykke mad” samt en øl. Ved Master Henrik.
22.00Ankomst og flaghejsning. Ved Master Robert.
22.15Master'lig samvær.

Fredag 01.06.07:

07.30Morgenmad. Ved Master Henrik & Master Claus.
09.15Afgang til RØ NATIONAL. Ved Master Laust + Master Jeppe.
10.10Tee off (New Course) ved TEESEN CUP MASTER 2006 Master Jeppe.
15.00ca. tid for afslutningen på 18 huller.
15.01Afgang til Hul 19. Hvor vi bliver budt på en enkelt Fadøl.
16.30Ankomst til SOLVEJ.
19.30Middag i Masters Chamber hvor vores store Formand vil byde på lidt til maven.
23.00Afgang til Pilekroen hvor årets billardtunering afholdes.

Lørdag 02.06.07:

08.30Morgenmad. Ved Master Preben & Master Jørgen.
10.50Afgang til RØ NATIONAL. Ved Master Laust + Master Jeppe.
11.40Tee off (Old Course) “TEESEN CUP MASTERS Invitational 2007”, Masters og mulige gæster! (G.O.L.F.)
16.40 ca. tid for afslutningen på 18 huller.
18.00Ankomst til SOLVEJ.
18.30Master´s Grill Diner med bøffer i US size!. Ved Master Robert/Henrik/Claus.
18.31Tale ved Master Robert (Mon det bliver en afskedstale i år??), samt pris uddeling!
20.00-?Landskamp mod Sverige, på TV2!!! Ved Master Jeppe !!!

Søndag 03.06.07:

10.00Morgenmad. Ved Master Preben & Master Jørgen.
11.30Gåtur til Allinge (Fyrstien) og en enkelt ved IsCaffen.
15.00Afgang fra SOLVEJ.

Og husk!! "SOLVEJ kan man altid finde - bare der er en man holder om".

Med Master'lig hilsen
Master Claus, Master of Ceremony.

mandag den 12. februar 2007

Generalforsamling 2007

Hermed programmet for generalforsamling 2007.

Dato: 24. februar, 2007
Sted: Rundt omkring i København, se program nedenfor.

12:00Masters mødes i Grøndal Centeret
13:00Gun start på Pebble Beach
18:00Aftensmad på Café Lindevang
og generalforsamling v. formanden
ca. 21:00Premiere Teesen Cup the Movie
v. Master of Ceremony
ca. 22:30Masterligt samvær

Dagsorden som sædvanlig...




via Wulffmorgenthaler

torsdag den 25. januar 2007

The Trailer part 2

Kun en måned til premieren - kan næsten ikke vente.

onsdag den 17. januar 2007