fredag den 30. april 2010

Teesen Cup 2010 - fredag

Efter en god runde gold i frisk vejr på Rø Old Course sidder Masters sidder nu omkring bordet i klubhuset på Solvej.


I dag har vi spillet første runde af TCM og Invitational med Goggen som eneste yderligere deltager - vi mangler dog Master of Treasurrer som først ankommer i morgen.

Kampen var tæt for at vinde Invitational, men på de sidste huller trak Jørgen (Ambassadeur) fra og sikrede sig sejren foran Goggen og med Preben (Caretaker) på 3. pladsen.


Ambassadeur lagde samtidig god afstand til Preben i kampen om Masters titlen og Ankers Mindepokal, han fører med 7 point foran Caretaker, Protocaleur er 1 point efter.

Om et øjeblik er der præmieoverrækkelse og så er der afgang til ASG Revy 2010.

Velankommet på Solvej

Med tidlig afgang fra København drog en lille flok Masters afsted mod Bornholm og selvom der var ulykke på vejen til Ystad nåede vi færgen og var så heldige at Master of Tee Time Jeppe havde fundet samme færge og der kunne nydes en god stor mad med æg, rejer og kaviar, fåes ikke bedre på Bornholmstrafikken.

På Solvej blev traditionerne holdt i hævdt og fanen hejst med honør og straks derefter drog Masters afsted mod Værftet - denne gang med offentlig bus, BAT styrer og bragte os vel til værftet.

På værftet indtog vi en god solid aftensmad og nogle øl. Efter nogle flere øl løb vi efter bussen og tog på Pilekroen.

Pilekroen er blevet kedelig og lukker kl. 21, ikke meget tid til at spille noget billard. Vi nåede dog nogle gode pot skomager - selvom vi var nød til at holde stedet åbent et godt stykke tid.

En lille fraktion tog tilbage til klubhuset og en anden havde meget lyst til at gå hjem ad strandstien.

Undertegnede var med på at tage hjem ad strandstien og gruppen tog en enkelt øl på Hut li' Hut før den store opgave med at gå hjem ad strandstien blev begyndt.

Alle nåede helskinnede hjem og vi fik rusket folk op og nåede en enkelt øl på terrassen før vi rykkede ind og jeg begynder at skrive dette.

Godnat, vi håber på godt vejr i morgen og god golf.

mandag den 26. april 2010

Teesen Cup 2010

Teesen Cup 2010 står for døren, årets program er nu lagt og er som følger !!


Teesen Cup 2010 går i år under titlen ”Caretakeren nu med kone” !!
Årets TEESEN CUP Masters 2010, bliver afviklet fra den 29.04 til den 02.05.10.

Indskrivning finder sted mellem kl. 17.00 - kl. 23.15 den 29.04 i Klubhuset SOLVEJ.

Igen i år vil alle informationer være tilgængelige på WWW.TEESENCUP.COM. Ved Master Laust.

Årets program:

Torsdag 
29.04.10:
15.20: Mødetid ved færgen til Bornholm i Ystad (Afgang fra CPH kl 13.30 i MoC bil )
15.35: Vi lægger fra kaj. Ombord vil vi blive fristet af ”et enkelt stykke mad” samt en øl.
18.00: Middag på Café Værftet  http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article1326948.ece
22.00: Ankomst Solvej og flaghejsning. Ved Master Claus.
22.15: Master'lig samvær.

Fredag
30.04.10:
08.00: Morgenmad. Ved Master Jeppe & Master Preben.
10.15: Afgang til RØ NATIONAL. Ved Master Laust + Master Jeppe.
11.00: Tee off (Old Course) ved TEESEN CUP MASTER 2009
15.00: ca. tid for afslutningen på 18 huller.
15.01: Afgang til Hul 19. Hvor vi bliver budt på en enkelt Fadøl.
16.30: Ankomst til SOLVEJ.
18.00: ASG Revyen. I 20 år.
23.00: Afgang til Pilekroen – Hut’li’Hut – Røgeriet - Solvej.

Lørdag
01.05.10:
08.30: Morgenmad. Ved Master Preben & Master Jeppe.
09.25: MoT lander i Rønne. Ved Gert’s Taxi
10.15: Afgang til RØ NATIONAL. Ved Master Laust + Master Jeppe.
11.00: Tee off (New Course) “TEESEN CUP MASTERS Invitational 2010”, Masters og mulige gæster! (G.O.L.F.)
15.40: ca. tid for afslutningen på 18 huller. (Mulighed for en enkelt øl)
18.00: Ankomst til SOLVEJ.
18.30: Master´s Grill Diner med bøffer i US size!. Ved Master Jørgen/Claus/Henrik/Laust.
19.00: Videotale ved Master Robert (Direkte fra Kenya), samt prisuddeling!
20.00-? Master'lig samvær!!!

Søndag
02.05.10:
10.00: Morgenmad. Ved Master Preben & Master Jeppe.
11.30: Gåtur til Allinge (Fyrstien) og en enkelt + Club ved IsCaffen v/Maria.
15.00: Afgang fra SOLVEJ.

Og husk!! "SOLVEJ kan man altid finde - bare der er en man holder om" 

Med Master'lig hilsen
Master Claus, Master of Ceremony.

tirsdag den 13. april 2010

Protocaleur i USA (for at spille golf)

Protocaleur er taget til USA for at træne til årest Teesen Cup Masters.

Man kan følge med i hans oplevelser på på bloggen Laust M. Ladefoged.