fredag den 10. oktober 2008

Irland - over and out

Der er nogen der siger at alt godt kommer til en ende og for os var det så i går, vi skulle flyve torsdag aften og det så ud til at skulle være regnvejr hele dagen

DSC09696

Heldigvis blev det ikke helt så galt, selvom vi havde den lange køretur fra Cork til Dublin nåede vi 18 huller på The Heath, en mere almindelig bane men mindst lige så udfordrede som de andre vi har spillet.

DSC09699

Selvom vi næsten kom igennem runden uden at blive våde så blæste det og det gjorde runden endnu mere udfordrende når banen er en hede/links bane med smalle fairways og ganske lange huller - men vi kom nu fint rundt og havde det rigtig godt med at have nået at spille 5 runder på 5 baner på 5 dage i Irland.

DSC09697

Rundt på banen gik omkring 200 får og holdte roughen nede i den dejlig højde, selvom den nu stadig var meget tung at komme ud af, så var det lidt en oplevelse at have uldtotter stående tæt på og kigge undrende på en når man slog sin bold ud af roughen. Greenfee var kun €20 så det tyder på at får som greenkeepere er en god forretning.

At spille golf i Irland er en kæmpe oplevelse og det er ikke sidste gang vi er i Irland for at spille.

torsdag den 9. oktober 2008

Killarney Golf Course

I dag har vi spillet Killarney Golf Course - Mahony's Point, en bane lagt i en fantastisk natur, bjerge i horisonten bag en næsten spejl blank sø.

DSC09660

Dagens spil var for begges vedkommende noget præget af at der var tale om finalerunden og der skulle findes en afgørelse på Teesen Cup Vest Irland. Jeppe lagde rigtig hårdt ud og var efter de første 9 huller 5 op, men så vendte formen og på hjemturen vandt undertegnede med samme resultat så matchen endte helt lige - derfor skal der i aften skåles to gange i Beamish.

DSC09665

Vinderen af Teesen Cup Vest Irland er undertegnede, som holdte forspringet fra i går - hvilken dejlig følelse og tak Jeppe for nogle fantastiske dage på de irske baner.

DSC09671

DSC09672

Vejret i dag har været i top, sol fra en næsten sky fri himmel og kun en svag brise til at sørge for at vi ikke kom til at svede op runden.

Efter dagens runde kørte vi en tur på Ring of Kerry og det må være et af de smukkeste steder i verden, jeg kan ikke beskrive det, det skal opleves.

Et af stoppende på turen var Waterville Golf Course, som ligger helt på den sydlige spids, i bunden af en fjord og ligner en fantastisk links bane (den er også rated nr. 5 i verden...) Der bliver vi nød til at spille engang.

DSC09685

P.S. Billeder kommer senere i aften. - så er billederne lagt på....

onsdag den 8. oktober 2008

Fota Island

MoTT Jeppe og Protacaleur Laust forsætter vores optur igennem de sydvestlige irske golfbaner og har i dag spillet Fota Island - Belvelly som er en fantastisk bane. Igen en bane som er lagt i landskabet og faktisk noget af det bedste landskab jeg har spillet golf i nogensinde.

Banerne herovre er i perfekt stand og selv om de sidste 9 huller i dag var af noget nyere dato en de første 9 (som var i særklasse) så holdt hele banen en standard som er svær at sammenligne med noget i Danmark.

DSC09644

TRIVIA: Søren Hansen vandt Irish Open på Fota Island i 2002.

Dagens runde skabte ny spænding i den løbende turningen hvor undertegnede (Laust) indhentede Jeppe og faktisk har et godt forspring inden det hele afgøres i morgen på Killarney (endnu en Irish Open bane) og selvfølgelig også kunne nyde et dejlig pint Beamish som præmie for sejren i dagens hulspil.

DSC09646

Vejret var ikke helt i top fra morgenstunden, der var konstant regn og den var tiltagende helt til vi skulle have slået ud, men heldigvis kunne vi udskyde vores tee time (det hjælper at have Master og Tee Time med) 3 kvaters tid og i det nåede at klare helt op i løbet af den tid så vi slog ud i tørvejr og kunne nyde banen i fulde drag.

I morgen er det som skrevet Killarney der skal spilles og vi skal have fundet vinderen af turneringen.

DSC09647

tirsdag den 7. oktober 2008

2 Masters i Irland


Master of Tee Time Jeppe og Protocaleur Laust er draget til Irland for at udføre lidt undersøgende arbejde for hvor næste store Teesen Cup på Tour skal foregå.


DSC09601


Vi ankom i går søndag i strålende solskin og havde en god lang køre tur til Cork foran os, vi delte den dog over med en runde golf på Dundrum House (County Tiperary) golf course. Det var en super bane, anlagt omkring et gammelt gods og udnyttede landskabet vældig godt så der var mange udfordringer på runden. Det har dog regnet voldsomt i Irland på det seneste så banen var noget våd og der var vand i stort set alle bunkers, så sammen med alle de vel placerede søer var det en meget våd runde.

DSC09612

Vi spiller en lille turnering, vi spiller hulspil om hver runde med afregning i pints og for stableford for alle runder som afregnes i aftensmad den sidste aften vi er her.

Jeppe lagde hårdt ud på Dundrum og vandt hulspillet, men vi endte lige i stableford point.

I går spillede vi Lee Valley som ligger lidt vest for Cork og efter en spændende tur igennem morgen myldretrafikken var vi klar til at slå ud på en bane som pro'en sagde var "mostly level". Level er vist relativt, der var ganske store højdeforskelle på endnu en bane som er anlagt i det bakkede Irland, men en fantastisk bane. Det regnede en smule af og til, men ikke mere end der kunne regntøj kunne holde ude.

DSC09617

Jeppe spillede igen en solid runde og lagde god afstand i den samlede turnering, så der er skal findes strammes noget op hvis Laust skal indhente det på de sidste to runder.

Men indtil videre imponerer Irland med baner i fantastisk stand og i noget nær det ultimative landskab til golfbaner. I dag skal vi ud og spille Fota Island lidt øst for Cork og vi glæder os meget.

torsdag den 21. august 2008

Han er bare så god

Et stykke genial markedsføring, godt nok til at blive nævnt her på Teesen Cup'ens hjemmeside og skal absolut ses.

Den original film fra YouTube er her, jeg kan især godt lide modstanderens opgivende attitude til aller sidst.

Via: Micro Persuasion

fredag den 15. august 2008

Dygtige golfspillere ser store huller

Jeg foreslår at vi til næste år afgør Teesen Cup Masters med et spørgsmål om hvem der synes hullerne er størst.

Læs: Dygtige golfspillere ser store huller

søndag den 18. maj 2008

Gallamiddag

Tenoren fra Tejn

På behøring vis blev der i går aftes serveret gallamiddag i klubhuset på Solvej, menuen stod på Formandens bearnaise, ærter francaise, kartofler og store bøffer - det er nu blevet en tradition.

Efter at alle Masters havde forspist sig i maden, holdt formanden en kort tale og overrakte Ankers Mindepokal til Tenoren fra Tejn.

DSC08231

I dag er der ingen golf, kun Masterligt samvær og forhåbentlig når vi at gå ad strandstien (Fyrstien?) til Allinge-Sandvig og få en club sandwich på iscafeen.

DSC08221

Vinderen af Teesen Cup Masters 2008

Årets vinder og dermed Master er Jeppe og stort tillykke herfra.

Master 2008

Stillingen efter finalerunden er:

  • 1. Jeppe
  • T2. Jørgen
  • T2. Preben
  • 4. Laust
  • 5. Claus
  • 6. Henrik
  • 7. Robert

Igen i dag gik vi ud på Rø golfbane (New Course) under en blå himmel med dejlig sol, vinden var dog kold. Solen vandt de første 12 huller hvorefter det var nødvendigt at trække en trøje (eller hat) på for at holde varmen.

Scores i dag var noget bedre end i går. Master Jeppe var dog noget svingende, sikkert påvirket af nattens udskejelser og en stærkt spillende Jørgen kunne pludselig ane Master titlen. Desværre holdt det det stærke spil ikke på de sidste ni huller og Master Jeppe sikrede sig sejren.

DSC08196

lørdag den 17. maj 2008

Billeder

Jeg forsøger at lægge nogle stemningsbilleder på nettet af og til, de kan ses ved at klikke på dette link - og som sagt, de bliver løbende opdateret også uden at jeg skriver noget her på bloggen.

fredag den 16. maj 2008

Stilling efter første runde

Første runde af Teesen Cup Masters 2008 blev spillet i høj sol, blå himmel og rimelig frisk vind. Præstationerne var svingende, men sidste års Master Jeppe har lagt sig i god føre position og kun en god hjem tur af MoC Claus og en solid runde af Caretaker Preben sørger for at der stadig er lidt spænding når næste runde spilles i morgen på Rø New Course i forhåbentlig ligeså godt vejr.

  • 1. Jeppe
  • T2. Claus
  • T2. Preben
  • 4. Jørgen
  • T5. Laust
  • T5. Henrik
  • 7. Robert

Selv med de svingende præstationer er humøret højt og det er set tidligere at en god runde på anden dagen kan vende op og ned på resultatlisten - der er lagt i kakkelovnen til god golf i morgen.

Jeppe putter for par

Næste punkt på programmet er "suppe, steg og is" på Værftet om ikke så længe.

Det har været en meget atypisk Teesen Cup dag, på nær et forsøg i morges på at stresse Master Jeppe ved uden varsel at rykke morgenmaden en halv time frem, så er dagen forløbet uden stress. Vi var i rigelig tid på golfbanen og der ville faktisk have været tid til at gå på driving range, hvilket ingen gjorde men med dagens resultater nok må siges at have været fornuftigt - det kan måske nåes i morgen tidlig.

Der var også god tid til at nyde en kold øl på Hul 19 og jeg skriver dette ved et kort pitstop hvor vi når at tage et bad og skifte tøj før vi skal ud og spise i aften - det er aldrig set før at vi har så god tid, og vi forstår ikke helt hvorfor...

Runde 1, bold 2

Ankommet til Solvej

Vi er velankommet til Solvej, selvom ankomsten har været lidt spredt 3 Masters var allerede på øen, så turen over Ystad kunne klares i en enkelt bil.

Vi var et smut forbi Jeppe for at se fodbold før vi satte os om bordet på Solvej og kunne sige at Masters er på Bornholm.

Teesen Cup Masters hejsning af fanen

Det var blevet mørk da fanen blev hejst under Formandens kyndige instruktioner, men her til morgen vejer den blidt mod en blå himmel og høj sol - det er dejligt at se.

Om et øjeblik skal vi på Rø Old Course for at spille første runde af årets Teesen Cup Masters og stemningen er tæt af dyb koncentration, det kan mærkes at kampen bliver tæt.

torsdag den 15. maj 2008

Teesen Cup 2008

Teesen Cup 2008 står for døren, årets program er nu lagt og er som følger !!
Årets TEESEN CUP Masters 2008, bliver afviklet fra den 15.05 til den 18.05 2008.

Indskrivning finder sted mellem kl. 17.00 - kl. 23.15 den 15.05 i Klubhuset SOLVEJ.

Igen i år vil alle informationer være tilgængelige på WWW.TEESENCUP.COM. Ved Master Laust.

Årets program

Torsdag 15.05.08:

18.40Mødetid ved færgen til Bornholm i Ystad (Der er i år kun en bil)
19.00Vi lægger fra kaj. Ombord vil vi blive fristet af ”et enkelt stykke mad” samt en øl. Ved Master Claus.
22.00Ankomst og flaghejsning. Ved Master Robert.
22.15Master'lig samvær.

Fredag 16.05.08:

07.30Morgenmad. Ved Master Henrik & Master Claus.
10.15Afgang til RØ NATIONAL. Ved Master Laust + Master Jeppe.
11.10Tee off (Old Course) ved TEESEN CUP MASTER 2007 Master Jeppe.
16.00ca. tid for afslutningen på 18 huller.
16.01Afgang til Hul 19. Hvor vi bliver budt på en enkelt Fadøl.
17.00Ankomst til SOLVEJ.
19.00Middag på Værftet, som i år vil stå for menuen og danne rammen for vor Masterlig samvær.

Lørdag 17.05.08:

09.00Morgenmad. Ved Master Preben & Master Jørgen.
10.15Afgang til RØ NATIONAL. Ved Master Laust + Master Jeppe.
11.10Tee off (New Course) “TEESEN CUP MASTERS Invitational 2007”, Masters og mulige gæster! (G.O.L.F.) + 3 biler
16.40 ca. tid for afslutningen på 18 huller (Mulighed for en enkelt øl).
18.00Ankomst til SOLVEJ.
18.30Master´s Grill Diner med bøffer i US size + ærter francaise og Formandens bearnaise.. Ved Master Robert/Jeppe.
18.31Tale ved Master Robert og fløjlskaffe, samt pris uddeling!
20.00-?HuHej vor det går!!!

Søndag 18.05.08:

09.00Morgenmad. Ved Master Preben & Master Jørgen.
11.30Gåtur til Allinge (Fyrstien) og en enkelt ved IsCaffen + en Club til den hule tand.
15.00Afgang fra SOLVEJ.

Og husk!! "SOLVEJ kan man altid finde - bare der er en man holder om".

Med Master'lig hilsen

Master Claus, Master of Ceremony.

torsdag den 7. februar 2008

Generalforsamling 2008

Kære Marsters,

Det er med stor glæde at jeg kan indkalde til

TCM 2008

Den 8/3 2008 kl. 14.00 på Ibstrupvænge (Master Caretaker)

Den store Formand havde ønsked at der blev serveret nakkekam, men her har Caretakerén holdt stramt fast i vores traditioner, så vi skal have følgende:

  • Sild (Ja de salte fra Bornholm)
  • Fiskedeller som vores mor lavede dem.
  • Laks
  • Diverse oste

Og hertil øl og en lille klar til halsen (Formand læs: nakken)

Med matsterlig hilsen og med ønsket om et stort fremmøde

MoC