fredag den 26. juni 2009

Der er forskel på folk

Eller der er ihvertfald forskel på Tiger og alle andre - ifølge Electronic Arts. Som opfølger på Han er bare så god indlægget bringer vi hermed seneste afsnit, hvor Rocco bliver udstillet som nærved-og-næsten og han tager det nu meget pænt.

søndag den 14. juni 2009

Hjemme igen

Vi er hjemvendt fra Bornholm, trætte og tilfredse efter et par dejlige (og rigtig våde) dage med golf, Masters og en masse historier.

Tak til alle Masters og Jacob for nogle dejlige dage og fantastisk at humøret kunne holdes så højt selvom dette års Teesen Cup Masters vil blive husket for en masse regn og vind.

Jeg glæder mig allerede til vi skal afsted igen.

Gallamiddag og godmorgen

Som altid spiste vi Gallamiddag lørdag aften med rødt kød, bernaise, ærter francaise og nye kartofler, fløjlskaffe og hvad der ellers hører til.

Der var fælles indsats i køkkenet og en smule nerver da Master Ambassadeur gik igang med at lave bernaise sauce, det er første gang vi selv skal og ikke bare kan læne os tilbage og se på Formanden svinger gryderne. Det hele gik op i en højere enhed og vi spiste et fantastisk måltid.


Efter middagen havde vi Formanden igennem live fra Diana Beach, Kenya via Skype, vi fik status på livet dernede og der blev uddelt enkelte skideballer.

Fløjskaffen stod Master Jeppe for og der var ny opskrift som også så ud til at fungere til alles tilfredshed.

Nu har vi nydt en morgenmad med rester fra Gallamiddagen og hvad der ellers hører sig til. Rengøringen er så småt påbegyndt og derefter skal vi ud og nyde solen som endelig er kommet til Solvej.

lørdag den 13. juni 2009

Resultat af 2. runde

Vejret var heller ikke med os i dag, der har været støvregn næsten hele runden og en ganske frisk vind, men som altid er Masters ånden høj især da vi nåede 19. hul.


Scores har ikke været prangende, men der er blevet flyttet rundt på placeringer, her følger det samlede resultat af Masters og Invitational.

Pos Navn Total
1 Laust
2 Jacob +1
3 Jeppe +5
4 Preben +8
T5 Jørgen +13
T5 Claus +13

Så årets Master er Protocaleur Laust - TILLYKKE.

Der er desværre ikke så mange billeder fra disse dage da vejret ikke rigtig giver mulighed for at have kameraet fremme og klar til når de gode billeder skal tages.


Lige nu lades der op til tilberedningen af gallamiddagen.

Oppe igen

Nu har Masters fået øjne, efter en aften og nat på Det Gamle Posthus, Røgeriet og Hut'li'hut.

Morgenmaden er en smule forsinket pga et teknisk problem, men det er løst om et øjeblik og så er det tid til røræg, bacon, chilipølser og bønner - et solidt grundlag for en god runde golf på New Course på Rø National.

Humøret er højt selvom bevægelserne er langsomme, vejret er MEGET bedre end i går og der anes blå himmel i horisonten.

Return of the Teesen

Netop returneret fra Det Gamle Posthus, dernæst Røgeriet (super sted) og sluteligt Hut'li'hut!

Der er stort pause spil igang, lurenpas har ikke levet forgæves og ingen giver sig, der skal spilles golf i morgen og drikkes øl i aften, en svær ligning at få til at gå op.

Spørgsmålstegn hele aftenen....

fredag den 12. juni 2009

Resultat af 1. runde

Resultatet efter første runde er følgende:

T1 Laust
T1 Jacob
 3  Claus     +3
 4  Preben   +4
 5  Jepper    +5
 6  Jørgen    +9

Billeder

Der er flere billeder på Flickr, følg dette link eller klik på slideshowet i venstre side af bloggen.

Teesen Survivor

Masters er netop hjemvendt fra 18 huller golf i 18 m/s vind og 34 mm regn. Nu er der tændt op i kakkelovnen, tøj og udstyr hængt til tørre. Cowboy'der frokost på bordet og tilfredse Masters på trods af de ringe scores på banen.


Regn og vind

Aldrig har Rø National været i bedre stand, men det var svært at sætte pris på i modvind.


Et par gennemvåde Masters

Resultat af runden følger, scorekort var så våde at de faldt fra hinanden så vi er igang med rekonstruere scores og beregne points.


Rekonstruktion af meget våde scorekort

Godmorgen

Masters sidder samlede omkring morgenbordet, selvom der er nogle stemmer der mener at der er "force-majure" og vi ikke behøver spille i dag så er der stadig afgang til Rø National inden alt for længe.

Vejret er slet ikke som vi havde håbet, det er faktisk næsten det modsatte, kraftig vind og regn.

Fremmødet til forberedelse og morgenmaden var lidt drypvis, de forskellige aftaler der blev lavet i går aftes med hvornår og hvem der skulle vække hvem var der ingen der kunne huske.


Godnat.

Nu er energien ved at ebbe ud og det er tæt på at der meldes godnat.

Master Caretaker Preben har reserveret den sidste golf bil på Rø (både fredag og lørdag?) og der holdes i øjeblikket auktion, start pris er 500,- Endelig pris oplyses i morgen.


torsdag den 11. juni 2009

Solvej er indtaget

20:55 tog Master Jeppe og Matser Preben imod 3 Masters og Jacob som ankom til Solvej i SILENDE REGN. Aldrig har Bornholm taget imod os på den måde, men vi er stadig optimitiske og håber på en mild brise og høj sol på blå himmel i morgen (og selvfølgelig lørdag).

Desværre ser vejrudsigten desværre ikke du til at opfylde vores forhåbninger, men bornholmerne siger at vejrudsigten nedgraderes time for time, så hvis deres prognose holder så bliver det som vi håber.

I morgen skal vi spille Old Course, første udslag kl. 10.

Turen over foregik i god ro og orden, vi samlede Jacob op på på Svågertorp og han er allerede vel orienteret om foreningens traditioner.

Som altid var der sørget for højbelagt smørrebrød på færgen og overfarten gik glat selvom kaptajnen orienterede om vejrudsigten og sluttede med "og det bliver kun værre!".

Vi håber stadig på godt vejr, skål...


Snarlig afgang mod Bornholm.

Om en lille times tid mødes "Københavnerne" i Amaliegade og drage mod Bornholm og klubhuset på Solvej.

Bornholmerbanden er allerede samlet og jeg håber ikke vi er for meget bagefter når vi mødes i aften.

Jeg glæder mig, som altid, som en lille barn, nu skal der spilles golf, slappes af på Bornholm og nyde Master'ligt selskab.

Knæk og bræk til alle Masters, må den bedste blive Master og håber på godt vejr.

Som sædvanlig vil vi forsøge at holde bloggen opdateret med den seneste udvikling og et par billeder fra den spændende kamp om Ankers Mindepokal.

fredag den 5. juni 2009

Træningen er begyndt

Caretaker Preben og MoTT Jeppe er taget tidligt til Bornholm og der er allerede indløbet rygter fra Rø National om at de begge er i stor form.
Her fra bloggen skal der lyde et svagt håb om at der er tale om et klassisk tilfælde af at toppe for tidligt - ellers bliver det vist svært at være med i år.
Spil godt og jeg kan næsten ikke vente til resten af Masters drager til Bornholm - eller rettere de Masters der ikke er draget udenlands.

mandag den 1. juni 2009

Teesen Cup 2009

Teesen Cup 2009 står for døren, årets program er nu lagt og er som følger !! 



Årets TEESEN CUP Masters 2009, bliver afviklet fra den 11. til 14. juni, 2009. 

Indskrivning finder sted mellem kl. 17.00 - kl. 23.15 den 11. juni i Klubhuset SOLVEJ

Igen i år vil alle informationer være tilgængelige på WWW.TEESENCUP.COM. Ved Master Laust. 


Årets program: 

Torsdag 

11.06.09: 

18.40 Mødetid ved færgen til Bornholm i Ystad 

19.00 Vi lægger fra kaj. Ombord vil vi blive fristet af ”et enkelt stykke mad” samt en øl. 

Ved Master Claus. 

22.00: Ankomst og flaghejsning. Ved Master Preben. 

22.15:  Master'lig samvær. 


Fredag 

12.06.09: 

08.00 Morgenmad. Ved fælles Masterʼlig indsats. 

09.05  Afgang til RØ NATIONAL. VedMaster Jeppe + Master Laust. 

10.00  Tee off (Old Course) “TEESEN CUP MASTERs og Invitational 2009 “ 

ved Teesen Cup Master 2008 Jeppe. Masters og mulige gæster (G.O.L.F.) 

15.00 ca. tid for afslutningen på 18 huller. 

15.01 Afgang til Hul 19. Hvor vi bliver budt på en enkelt Fadøl. 

16.00  Ankomst til SOLVEJ. 

18.30 Middag på Det Gamle Posthus i Allinge, som i år vil stå for menuen og danne 

rammen for vor Masterlig samvær.           

20.00 Formanden skal hjem i seng (nåh nej ikke i år).      


Lørdag 

13.06.09:

09.00 Morgenmad. Ved fælles Masterʼlig indsats. 

10.05 Afgang til RØ NATIONAL. Ved Master Jeppe + Master Laust. 

11.00 Tee off (New Course) “TEESEN CUP MASTERS og Invitational 2009”, Masters og 

mulige gæster! (G.O.L.F.). 

16.00  ca. tid for afslutningen på 18 huller. (Mulighed for en enkelt øl) 

16.02 Afgang til Hul 19. Hvor vi bliver budt på en enkelt Fadøl. 

17.00  Ankomst til SOLVEJ. 

18.30  Master´s Grill Diner med bøffer i US size + ærter francaise og Formandens 

bearnaise. Ved Master Jørgen og Master assistenter. 

20:33 Tale ved Master Claus og fløjelskaffe, samt pris uddeling! 

22.00-?  HuHej vor det går!!! 


Søndag 

14.06.09:

09.00 Morgenmad. Ved fælles Masterʼlig indsats. 

11.30 Gåtur til Allinge (Fyrstien) og en enkelt ved Is Caféen + en Club til den hule tand. 

15.00  Afgang fra SOLVEJ. 


Og husk!! "SOLVEJ kan man altid finde - bare der er en man holder om"  


Med Master'lig hilsen 

Master Claus, Master of Ceremony.