fredag den 30. april 2010

Velankommet på Solvej

Med tidlig afgang fra København drog en lille flok Masters afsted mod Bornholm og selvom der var ulykke på vejen til Ystad nåede vi færgen og var så heldige at Master of Tee Time Jeppe havde fundet samme færge og der kunne nydes en god stor mad med æg, rejer og kaviar, fåes ikke bedre på Bornholmstrafikken.

På Solvej blev traditionerne holdt i hævdt og fanen hejst med honør og straks derefter drog Masters afsted mod Værftet - denne gang med offentlig bus, BAT styrer og bragte os vel til værftet.

På værftet indtog vi en god solid aftensmad og nogle øl. Efter nogle flere øl løb vi efter bussen og tog på Pilekroen.

Pilekroen er blevet kedelig og lukker kl. 21, ikke meget tid til at spille noget billard. Vi nåede dog nogle gode pot skomager - selvom vi var nød til at holde stedet åbent et godt stykke tid.

En lille fraktion tog tilbage til klubhuset og en anden havde meget lyst til at gå hjem ad strandstien.

Undertegnede var med på at tage hjem ad strandstien og gruppen tog en enkelt øl på Hut li' Hut før den store opgave med at gå hjem ad strandstien blev begyndt.

Alle nåede helskinnede hjem og vi fik rusket folk op og nåede en enkelt øl på terrassen før vi rykkede ind og jeg begynder at skrive dette.

Godnat, vi håber på godt vejr i morgen og god golf.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.