tirsdag den 13. november 2007

Formanden i Kenya dag 8

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Fredag d. 9. november 2007

Da vi skulle afsted på morgengamedrive allerede klokken 7, benyttede jeg lejligheden til at stille vækkebrummeren til klokken 05.15, så jeg kunne få billeder af en fantastisk solopgang over vores vandhul, folk der kender mig, ved at det ikke er hverdagskost at se mig vågen på dette tidspunkt af døgnet, og jeg fortrød da også bitterligt, da jeg så at der var skyer i øst, men nu var jeg jo "vågen" så jeg satte mig ud på verandaen og nød udsigten ud over "Min Afrikanske Farm". Mor og far stod op og vi samlede kikkerter, fotoudstyr og safarihatte og gik til morgenmad. Hej ho hej ho til safaritur vi gå, vi glæder os til dyr at se hej ho hej ho. Ja, humøret var højt hos alle og efter en dejlig morgenmad med det hele, blandt andet meget farverige fugle der spiste af folks fyldte tallerkner, mens de havde forladt deres plasser for at kigge på 4 geparder som gemte sig ved vandhullet, de havde dog gemt sig så godt at vi ikke kunne se dem, fandt vi vores pladser i Landcruiseren. Allerede efter ca. en km. og gennem den første "elefant grid" ( port, se ovenfor ) var de første dyr stillet klar, to giraf hanner, et par meter på hver side af vejen, selvom vi stod op i bilen er de meget høje!. Efter et par fotos måtte vi vidre på vor jagt på "the big five" hvor vi mangler : løve, næsehorn og leopard. Vi kørte mod Lugards Falls, nogle vandfald på Galana River, hvor vi håbede på at se flodheste og krokodiller. På vej dertil kørte vi oppe på breden af, hvad der er en flod i regntiden, nu var der kun små "pools" tilbage. Vegetationen er her tættere, så Fred kørte langsomt og vi stod alle tre oppe og spejdede, pludselig så jeg mellem buske og træer, noget der spurtede afsted nede i flodsengen, jeg råbte stop! og hen over vejen foran os, sprang ti "Hartebeest" en fætter til gnu'en som hedder "wildebeest". Åben mund og polypper, men ingen foto's, det gik for stærkt. Vi fortsatte og så bavianer, vandbukke, impalaer, der lå et bøffelkranie med horn lige ved siden af vejen, så Fred kiggede om der var nogle løver, stod ud og holdt det op foran sit eget hoved, et sjovt billed. Gamle Gerling så et flot pamorama, råbte stop!, Fred stoppede, satte Landcuiseren i bakgear og bakkede landsomt baglæns tilbage, til motivet var optimalt. Først der opdagede vi at der lå en flodhest i poolen, så det blev til flere fotos. Lidt efter var vi fremme ved Lugards Falls, der var dog ikke så meget vand i floden så Fred tog os med til fods, ( modvilligt for nogle, gamle Gerling så der var buskads rundt om bilen, men Fred mente ikke der var set løver her de sidste 8 dage ) ned til vandfaldet, netop her løber floden henover nogle gevaldige granitklipper, som er slebet i fantastiske former gennem tusinder af år. Hvis der var løver i nærheden, så vi dem ikke. Tilbage i bilen kørte vi vidre - 500m - til "Crocodile point" ud og gå igen, denne gang var vi ca 60 m. oppe over floden, vi så en lille krokedille, men ingen flodheste. Turen tilbage var kun leveringsdygtig i varme, varme og mere varme, først lige inden vi kørte ud af parken holdt der 20 safari busser og kiggede på geparder - en mor og hennes tre ½ vokse unger. Der var trængsel om at holde på de bedste pladser, så efter et par fotos kørte vi hjem til en tur i poolen, trætte og varme - ja, lidt sveder man vel altid. Frokosten blev indtaget og fordøjet på en pavilion ude ved vandhullet, hvor der blæste en frisk brise. Godt tanket op, var vi klar til vores næste "Gamedrive" der skulle vise sig at være at være safarien's meget store højdepunkt. Det startede med at vi så gepard familien, samme sted som vi så de to giraf hanner om morgenen, de lå og dasede og samlede kræfter til jagten senere på aftenen. Der var dog for mange biler, så vi kørte vidre efter vi havde taget nogle gode billeder. På vej mod "Lions point" hørte Fred at der var set løver ved Voi Safari Logde - der hvor John og jeg boede sidste år - så han vendte vognen og over stok og sten gik det. Vi parkerede og gik ind på Logden, som ligger oppe på siden af en bakke - ca.50 m. over en stor slette. Her var samlet en del mennesker så vi fik hurtigt udpeget løverne, der var fem hunner og en han, de lå og dasede i skyggen af et træ, ca. 300 m. væk. Efter vi havde set på fem løver der legede "døde heste" i ti minutter, begyndte folk at sive, men da Fred mente at de samlede kræfter til jagten, fandt vi et bord i første række og bestilte en cola. Der gik også kun nogle minutter før en af hunløverne rejste sig og gik ind mellem træerne. Nogle minutter senere rejste endnu en hunløve sig og forsvandt, nu kunne man mærke forventningen brede sig blant tilskuerne, der blev flere og flere. It's a kill, it's a kill råbte en, og der - 400m ude på savanen mellem to træer angreb de to løver en bøffeltyr på en ton, snart kom to løver mere til, og ved at angribe den bagfra, sprætte dens mave op, fik de den i knæ. Det dræbte dog ikke bøflen, den var stadig væk for stærk til at løven kunne få "kvælerbidet" ind, efter nogler minuter som føltes som timer måtte tyren dog gi' op og den var død. Nu sænkede mørket sig så over savanen og vi skulle hjemad og medens hanløven var vågnet til dåd og også gik hen mod aftensmaden kørte vi hjem til vores aftensmad. Vi var helt oppe at køre, det havde været som at være med i en Animal Planet udsendelse, Det var godt nok - eller heldigvis - på afstand og uden lyd, vi så "the kill", men det var da i farver gennem kikkerten. Det lyder måske som vi er blodtørstige, men dyr som kæmper for livet, eller viser truende adfærd, er mere spændende at se på, og som man siger "Har man set en Impala, har man set dem alle". Det havde været en lang og strabaserende dag, så vi gik trætte, men glade i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.