mandag den 26. november 2007

Formanden i Kenya dag 12

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Tirdag d. 13. november 2007

Som et ps. til igår. Efter at jeg havde sendt rejsebrev , handlede vi ind til "hakkebøf i løgflødesovs med hvide kartofler" gamle Gerling har lignet "Leif den Lykkelige" siden.

Vågnede ved tre'tiden, det stod ned i stænger, gik på det lille hus, tænkte det blot var en "byge", lagde mig igen og faldt i søvn til regnens trommen på vagtmanden's bliktag som er lige uden for mit vindue. Da vækkebrummeren på telefonen startede sin blide brummen, og klokken var blevet ½ seks regnede det stadig hunde og katte. Gamle Gerling havdet allerede været i bad og var igang med at lave "den dejlige bønne" og riste brød. Rene, velfriserede og mætte, var vi nu klar til at Erik - en hollænder der har den båd vi skulle fiske fra - hentede os klokken 6.45. På slaget, kom han i en 30 år gammel Toyota Landcruiser og kørte os den lille kilometer ned til havet. Det regnede stadig "kraftigt" Vi stod lidt i læ under et læskur sammen med de lokale fiskere, medens båden kom så tæt på stranden som det var muligt, vi gik så de sidste meter - ca. 100 - i vand til op over knæene med kamera og solcreme i rygsækken. Vi kom op i båden uden problemer - Hakuna matata - .Hurtigt fik Kaptajn 2 og Kaptajn 3 sat madding på krogene, og alle 6 stænger var ude. Mens Kaptajn 1 satte kursen ud gennem revet og mod de store fiskebanker. Der gik ikke lang tid før vi så havterner samle sig, og Kaptajn 1 sejlede derhen, og pludselig sprang små tun på en ½ meter ud af vandet, de havde jaget små sardiner op til overfladen, som havternerne også nød godt af. Der var dog ingen fisk der ville bide på "mine" kroge, nå der var kun gået en ½ time og jeg skulle fiske i fire, så "alt kommer til den der kan vente" og "intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet". Efter 3 timer med regn, regnbue, sol, varme, sol, flere tun der sprang samt fortællinger om hvordan jeg sammen med Vagn, Laust, Christian og Tom, på mine tidligere fisketure havde hevet Sailfish, Dorado og Baracuda op af det Indiske Ocean. Så skete der endelig noget - linen løb, hjulet hvinede og Kaptajn 2 lavede modhug, Kaptajn 3 hev linen ind på de fem andre stænger, og jeg satte mig tilrette i "stolen" forventningsfuld og klar til den "store". Det stod dog hurtigt klart at det ikke var en verdensrekord, ejheller Kenyan'sk rekord, nu var der kun min egen rekord at slå, og jeg må med skam fortælle at den heller ikke "faldt" Efter en "fight" på ca. 10 minutter landede Kaptajn 1 en Dorado på ca. 16 pund. Det hele er veldokumeteret af gamle Gerling der tog billeder af seancen. Klokken var nu blevet tæt på 11 så turen gik mod land. Fangsten går til båden, med mindre at man fanger flere fisk, så de gamle smager ikke Dorado idenne omgang. Vi skulle også gå i land, men denne gang virkede sandet som kviksand og vi sank i så det var svært at holde ballancen, vi kom dog iland uden at andet end vores bukser blev våde. Velhjemme på terrassen fik vi vores frugtplatte og blev enige om at det nok var den dyreste fisk jeg har fanget, men samtidig også at det var en stor oplevelse for de gamle at være ude og fiske på det store Ocean. For lige at træde idet en sidste gang plan A mislykkedes. Plan B gjorde at vi fik spagetti bolognaise til aften. Lidt af den gode bønne, kort og en pibe, - jeg prøver at lægge smøgerne væk, der er lykkedes, jeg gider ihvertfald ikke at rejse mig for at hente dem i mit værelse!! Sov som en sten og drømte om "Den gamle mand og havet"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar