mandag den 26. november 2007

Formanden i Kenya dag 22

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Fredag d. 23. november 2007

Jeg sov godt til klokken 04.30, så vækkede "brummeren" mig. Gamle Gerling lignede "Døden fra Lubeck", men han havde besluttet sig for at ta med - en sej gammel mand - for som han sagde "Jeg vil ikke være skyld i at vi ikke kommer ud og ser sabelantiloper". Shimba Hills nationalpark er nemlig den eneste park i Kenya, hvor dette sjældne dyr findes. Afgang før solen stod op, solopgangen så vi, da vi kørte op gennem den begyndende regnskov, flot udtalte mor Aase fra bagsædet. Klokken 06.20 kørte vi ind i parken, fast besluttet på at se "sablerne" rasle". Vi kørte rundt, 450m over havet, og så det spæde morgenlys spille, i dugen på hundrevis af edderkoppespind i alle størelser, et betagende syn. Morgendisen blir dog hurtigt afløst af behagelig varme, Dyrene var begyndt at røre på sig, og pludselig så jeg et par horn stikke op fra græsset, Fred stoppede bilen, og en hel lille familie af sabelantiloper kom op at stå, de samme gjorde vi - dog ikke gamle Gerling, som ikke havde fået det bedre - som Fred sagde, I var heldige, der er ikke alle der ser dem. Vi nød synet af far, mor og børn i flere minutter før sablerne kom i skeden og de forsvandt bag nogle buske. Jeg må her lige fortælle at vegetationen i denne park, er fuldstændig anderledes end de to andre parker vi har været i. Her er der tyk regnskov afløst af områder med mindre tæt vegetation, det hele ligger i et meget kuperet landskab med bakker og dale, et fantastisk panorama afløses af et andet. Nå, tilbage til dyrene, som vi efterhånden havde lært at spotte, solen stod nu højt på himmelen, da vi kom til et vand/mudderhul, her var ca 40 bøfler igang med at smøre sig ind i mudder. Det hjælper dem mod angreb af tetze fluer, et iriterende lille dyr der bider som bare helvede. Lige efter bøflerne så vi så en gruppe på ca. 10 sabelantiloper, 3 flotte hanner, sorte med lange horn samt deres hunner, som er lysebrune. Nu gik der sport iden, hvem spotter de næste dyr?. Mor Aase sagde "er det ikke en elefant, der står der!". Jo, det er det, så vi, da vi kom nærmere, helt tæt på ca. 25 m, i skovbrynet var der 4 elefanter mere, ufatteligt at så store dyr kan bevæge så lydløst i tæt skov, man hører dem kun når de river en gren af for at spise den. Efter dette møde med "fanterne" stod gamle Gerling i "lort til halsen", så vi kørte mod Shimba Hills Treelogde, hvor vi fik vores værelse for natten, tre senge, en lille altan ud til et stort vandhul. Rædselen stod tydeligt frem i de gamles ansigter, da vi opdagede at toileterne var på gangen, fælles med resten af etagen. Lidt "natpisser er man vel altid". Nå, ting man ikke kan lave om på, bruger vi ikke kræfter på. Gamle Gerling var ked af, at det ikke var hav vand i vandhullet, da han havde hørt at "havet sletter alle spor". Vi fik frokost, "Ibbermand" fik lidt suppe, det arme skind, mens to store fiskeørne tog for sig af fiskene i vandhullet. Jeg håber jeg fik gode billeder?. Logden er bygget i trætops højde, og der var en gangbro ud i skoven som efter 100 meter endte i en platform med stole, her sad "moren min" og jeg og så på store aber der sprang fra træ til ½fire samt fiskeørnene fra frokosten. Gamle "Ibbermand" lå "lit de parade" under myggenettet, når han ikke løb henad gangen på vej mod "brættet". Klokken 4 var der så afgang til aftenturen i den Zoologiske have, nu havde mor Aase og jeg bilen for os selv, og dermed også hver vores "hul i taget" - Landcruiseren er udstyret med to mandehuller i taget - så vi var klar til endnu flere "store" oplevelser, hvor mødet mellem to girafhanner, fra hver deres gren af giraffamilien, nemlig en Masai giraf og en Reticulated giraf ( på dask en netgiraf ) bringer minder frem om "møder mellem to fremmede, hvor sød musik opstår". Også "nær kontakt af tredje grad" med en elefantfamilie, på vej mod et vandhul, står stærkt i erindringen. Således mætte af indtryk måtte vi hjem og se til gamle Gerling, desværre var der ikke bedring at spore, på trods af indtagelse af "piller" og væde. Så også denne aften spiste "moren min" og jeg alene. En dellig middag - fisk til mor, oksebøf til mig - en kop kaffe og en smøg. Vi fik en bakke med op til "den døde sild", som bestod af sort te med citron, frugt og varme boller med smør. Ikke det hele faldt i den gamles smag, men ned kom da teen og en bolle. - resten indtog han, i små doser, efter besøgene på "brættet". Aldrig er der blevet spillet så megen skak, som denne dag. Nå, spøg tilside gamle Gerling var "skidtmas" for at sige det mildt ( hvilket jeg ikke er i tvivl om, at den opmærksome læser er klar over ). Jeg blev bidt på armen af en tetzeflue, holddakæfthvordetgørondt, på trods af - disse for vort lands så alvorlige tider - fik vi søvn denne nat, ja vi blev vækket klokken 5.30, men da vi gik til køjs klokken ti, blev det da til nogle timer i Morfeus rige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar