mandag den 26. november 2007

Formanden i Kenay dag 23

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Lørdag d. 24. november 2007

Gamle Gerling er i dag som solen, jo længere tid der går, jo mere stråler den. Det startede med en kop kaffe klokken 6, så af sted mod sidste stop på denne tur, lunch i
Mwaluganje Elephant Sanctuary. Entreen betalt, kørt et par kilometer, finder et udsigtspunkt hvor vi spiser den medbragte morgenmad, solen har endnu ikke fået magt - heller ikke Gerling, der bliver i bilen - så Fred, mor Aase og jeg går ca. 100 meter rundt om bakketoppen, hvor der er et overdækket picnic sted med en storslået udsigt udover en flod. Vi har endnu ikke set nogle dyr i denne del af parken, som blev lavet - kort fortalt - i 1990'erne pga. konflikten mellem elefanterne, der benyttede en gammel "korridor" mellem her og Tzavo, og bønderne som dyrkede den samme jord. Et uundgåeligt sammenstød mellem meneske og dyr. så lokalbefolkningen byggede dette reservat med elektrisk hegn omkring så elefanterne ikke kommer i nærheden af bøndernes afgrøder. Parken er ikke særlig stor, jeg ved ikke hvor stor, så tiden frem til frokost skulle gå med noget, så vi kørte meget langsomt frem gennem landskabet, som er præget af, at her er elefanter, ingen træer over 2 meter, udover beobab træet, som er et underligt træ, med en meget tyk stamme som ender i lange tynde grene - Gud plantede det med rødderne opad, siger legenden -. På trods af den lave, men tætte vegetation så vi ikke nogle dyr, solen stod nu næsten i zenith og selv "Ibbermand" var ved at være sit gode gamle selv. Vi satte dog farten op da vi endelig så "fanter" for der var kommet et tilbageslag, der gik en sky for solen og gamle Gerling skulle skide, lært af erfaring, så galt det om at nå "brættet" før katastrofen intræf.

Så speederen ibund, ned med bukserne....... han strålede omkap med solen da han kom ud. Vi var helt alene i restauranten, så vi tog stedets bedste bord med udsigt til et vandhul (størelse: 1 håndboldbane) til venstre og et mudderhul (størelse: 1 håndboldbane ) til højre, altsammen kun ca. 25 - 50 meter væk. Velanbragt i første række,
med iskold passionsfrugtjuice i glasset, gamle Gerling i bedring og en "fane" i loftet der gjorde at temperaturen var behagelig. Nu var vi klar til, hvad der skulle vise at blive et af vore safarirejsers absolutte højdepunkt. Det kræver et nyt afsnit.

Frem af bushen kommer en familie på 6 elefanter, de går straks til drikkevandet, hvor de på ca. 5 minuter hver nedsvælger ca. 70 liter vand. Herefter går det vidre til mudderpølen hvor de oversprøjter sig med en blanding af plutte ( lollandsk for mudder ) og vand, af samme grund som bøflerne, nemlig at undgå tetzefluen's stik. Da drikkevandsbassinet nu er leddigt kommer næste familie på 12 stk. inc. 3 "babyfanter" og overtager, det viser sig at familierne kommer i hold og de venter høfligt i bushen til der er klart på "badeværelset" Der kommer ialt 5 familier mens vi er der og ser på, indimellem et par gigantiske hanner med stødtænder på tæt ved to meter. Ialt ser vi mere end 50 elefanter i alle størelser fra ca. 4 måneder til over 60 år ( iflg. Fred ) svømme/drikke/sprøjte sig i drikkevandet og sprøjte/rulle/slås i mudder/plutte bassinet, i de par timer vi var der og spise vores frokost. I sandhed et s t o r t øjeblik. Da vi forlod logden ( som var en moderne teltlejr ) skulle gamle Gerling lige ind og se i den allesteds nærværende souvenierbutik, da han lidt senere kom ud med en flot t-shirt med elefantlogo, under armen, viste jeg at den gamle Gerling ikke var langt væk. Nu var vi mætte af "dyrefilm på nethinden" så jeg sagde til Fred " Home sweet home, we are only stopping if we see a leopard". På turen hjem, kørte der film på den invendige side af nethinden "Elefanten der står på spring" Vi var trætte efter 2 dage med diverse "forhindringer". Nu er jeg færdig med denne e-mail og i morgen bliver den sendt, så der er læsning til alle. Klokken er nu 21.33 og hvis der ikke sker noget extraordinært hører I ikke fra os mere på denne tur. Resten af ferien skal jeg prøve at blive brun, dase ved poolen, slappe af samt redigere billeder. På torsdag går det igen mod gamle Danmark og et nyt kapittel i livets bog begynder.
I dag er der 1 måned til jul, det er svært at fatte med 26 grader på terrassen, som med fugtigheds faktoren føles som 40 grader, nå ja lidt sveder man vel altid!

Det har moret mig at skrive disse rejsebreve, jeg håber at det har fornøjet Jer at læse dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar