mandag den 26. november 2007

Formanden i Kenya dag 14

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Torsdag d. 15. november 2007

Morgen som sædvanlig, vi skulle hentes klokken 9 af Daniel som var vores "driver/guide" på turen til Mombasa, han kom et kvater for sent, da han punkterede på vejen.

Hakuna matata, that's live. Turen frem til færgen gik som smurt, og der var ingen ventetid, så efter en god times kørsel var vi ved "Kampa Village", en skurby, hvor ca. 2500 mennesker hugger, skærer, filer og pudser figurer i alle størelser og former - dyr og mennesker - i forskellige træsorter. Det er facinerende at se hvordan træstykker bliver - fra de mindste dyr, til "maasai'er" i naturlig størelse. Efter en times rundvisning gjorde varmen at vi måtte søge ly i en vifteaflølet cafe, hvor vi fik en dejlig kold passionsjuice.

Med en legemsteperatur sådan nedkølet til ca. 39.0 grader var det tid at shoppe!! Det var ikke let for mor Aase og gamle Gerling at bestemme sig for hvilke ting der skulle ned i kurven, men efter en timestid stod vi da ved kassen og Visakortet glødede. Herefter var det tid til lunch, som vi ville indtage i Bamburi Natural Trail ( Haller Park ) et gammelt stenbrud der er lavet om til en lille dyrepark i 70'erne. Det ligger nord for Mombasa, så nu har vi prøvet at forlade Mombasa - som er en ø - på 3 måder syd=færge vest=dæmning og nord=bro. Vi parkerede bilen i skyggen, betalte 1800 Ksh. og gik ind, det første dyr vi så var 120 år gammel landskildpadde - dårlige øjne, men still going strong - det var forresten den skildpadde der for ca. 10 år siden blev bedste venner med en flodhesteunge der var blevet reddet under " El Nino ", nå et sidespring, vidre til vores lunch i restauranten, der lå lige ved siden af krokodillerne, der var dog et hegn ned til vandet. Vi bestilte krokodille kebab med chips, gamle Gerling sgu' fandme ikke ha' krokodille, så han fik en omelet. Vi ventede så længe at vi troede at de skulle slagte en "dille" først, men det viste sig at kroko'erne skulle affodres først. To mand smed en død antiloppe ud i vandet og så gik de ca. 30 små, mellemstore, store og een kæmpe igang med at flå, rive, bide sig til det bedste stykke, vandet "kogte" i fem minutter mens antiloppen blev findelt og de heldige trak sig afsides for at knuse ben, kød og knogler, der var således ro over gemytterne da vores mad endelig blev serveret. Jeg må indrømme det havde ikke ødelagt min appetit, jeg spiste min "dille kebab" med stor lyst og det samme gjorde mor Aase. Efter en lille gåtur - gamle Gerling led i varmen - i parken, sluttede vi af med "at gi'raffen mad husk at'ta'lerken med" hahahaha. Turen hjem gennem Mombasa var varm, færgen var varm, men "lidt sveder man vel altid" .

Mr. Lemon havde lavet en dejlig kylling i karry med frisk kokosmælk. En aftentur i poolen, den go'e bønne, kort - som jeg stadig fører - læsning og godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar