Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.
Torsdag d. 1. november 2007
God morgen. Klokken er nu 03.00 den 1 november og mine forældrer kommer om en time, jeg må hellere se at få pakket.
En tur i bad og det ringer på døren, de gamle er kommet og jeg er klar - tror jeg nok.Lige smide det sidste i kufferten og huske at ringe efter en taxa, nå 10 minuter forsinket er vi på vej til Kastrup.
Hurtigt check-ind på en maskine - det virker sgu - aflevere bagagen, ingen overvægt det går næsten for godt til at være sandt.
Ja, sikkerhedscheck - det tager også meget lang tid selvom det er tidlig morgen, det bliver så ikke bedre af at vi pludselig manglede en lille kuffert - der jo mange ting at holde øje med når man næsten skal smide alt tøjet, livrem og sko, panikken breder sig indtil gamle Gerling ( min far ) opdager at den står sammen med en sikkerhedsvagt ved gennemlysningsmaskine, han tror blot han kan tage den, men nej der er "noget farligt indeni" det viser sig at det er en toilettaske med mine piller og noget gammel solcreme, samt - uhauha - en schweitzerkniv med proptrækker, den og cremen ( som var flere år gammel ) bliver så konfiskeret. Godt vi kom så tidligt, men nu er der kun tid til en kop caffe late til den billige pris af 75.00 kr, godt nok for tre, men alligevel.
Det er dejlig og hurtigt at flyve, men benplads det skal de ikke ha' topkarakter for. Det lykkedes ikke at svine det pæne rejsetøj til på første etape, men min mor tog revance på næste ben af rejsen, der røg lidt bolle med det hele ud over hende,. da cellofan'en først gik istykker ved max riv af min mor. Resten af turen forløb uden de store problemer, men 8 timer er lang tid at glo på krydsord, Simsons, krydsord, Harry Potter og så lige lidt krydsord.
Efter den sædvanlige ventetid ved visaskranken og bagagebåndet er vi gået over til indenrigsterminalen, hvor vi nu sidder og venter på at flyve til Mombasa, vi har nydt den første Kenyanske øl - Den legendariske Tusker ½ l. ( iskold )
Temperaturen er her klokken 22.30 ca. 20o så vi glæder os til den sidste flyvetur, så vi kan komme ned i varmen.
Efter en dejlig tur til Mombasa stiger vi ud af flyveren og bliver mødt men en varme og fugtighed som er noget værre end Danmark
Daniel - vores chaffør - står og venter, så bagagen bliver lagt i Corolla'ens bagagerum og mod Diani Beach går det gennem en næsten tom by, da vi kommer til færgen til Likoni er den lige sejlet, men vi venter ikke længe før den kommer tilbage. Efter den lille sejltur - ca.10 minutter - fortsatte vi mod Villa Pierre. Vi ankom klokken 02.00 - dansk tid klokken 24.00 - vi blev modtaget af vagtmanden - Phart ( udtales Fatti ) John og efter et dejligt måltid af frisk frugt, røg vi omkuld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.