torsdag den 8. november 2007

Formanden i Kenya dag 2

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Lørdag d. 3. november 2007

Dagene er ved at blive rutine, op klokken 6.45, en morgensmøg, lidt krydsord, hilse på personalet, habari ya asubuhi, som betyder godmorgen hvordan har du det, mzuri sana - godt tak. Klokken 8 fik vi morgenmad, toast butter and jam og kaffe.

Indkøbslisten er skrevet, vi skal ha kylling med bønner og stegte kartofler, igen en af gammel Gerling's hade retter. Vi må se om han kan li det, så er der to ting der er streget fra hadelisten. Mor Aase ( min mor ) og jeg glæder os.

Klokken er nu 10 og vi gør os klar til at tage til " købmanden " og samtidig sende dette første rejsebrev fra Monica's internetcafe.

Der jo ikke sket andet end, at vi har slappet af og vænet os til varmen, det tager nok et par dage mere !!

I næste uge skal vi på vores første safari til Tzavo East, så indtil da....... Maisha marefu...... Long life.

Formanden i Kenya dag 1

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Fredag d. 2. november 2007

Efter en nat, hvor de gamle frøs, fordi de ikke havde slukket for airconanlægget, men jeg havde sovet som et barn, stod vi op til vores første dag i Kenya. Klokken 07.30 ankom personalet og det var dejligt at se dem alle igen. Miriam, Georffry og Mr. Lemon, som alle har det godt. Miriam viste os et billed på mobilen, af hendes søn, som er blevet 9 måneder Efter et dejligt morgenmåltid med toast og æg, startede den daglige rutine - planlægning af frokost og middagmad, skrivning af indkøbsseddel, så af sted til Diani indkøbscenter med matatu, det lykkedes de gamle at krybe om på bagsædet i den næsten fyldte bus, der var dog stadig god plads - viste det sig - vi var 14 da der var flest. Vi købte ind, fik en øl og en vand på Tropicana Bar, fik fat i Daniel og kørte med ham hjem. Så var det tid til at få klippet alt håret af, slappe af med en bog, samt få en lille lur. Vi stod op da Mr. Lemon begynte at larme i køkkenet, vi skulle ha' lynstegte Tiger rejer i Carry, gammel Gerling er ikke den store fiskespiser, men han måtte dog indrømme at det smagte godt. Det bliver hurtigt mørkt hernede, det tager ca. en ½ time så er det sort nat. Efter maden var det tid til kaffe og tremands whist på vores terrasse, temperaturen er 25 grader så vi blev oppe til klokken 22.15. Efter lidt læsning i "Den hvide Masai" blev klokken lidt over tolv, så god nat.

Formanden i Kenya dag 0

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.


Torsdag d. 1. november 2007

God morgen. Klokken er nu 03.00 den 1 november og mine forældrer kommer om en time, jeg må hellere se at få pakket.

En tur i bad og det ringer på døren, de gamle er kommet og jeg er klar - tror jeg nok.Lige smide det sidste i kufferten og huske at ringe efter en taxa, nå 10 minuter forsinket er vi på vej til Kastrup.

Hurtigt check-ind på en maskine - det virker sgu - aflevere bagagen, ingen overvægt det går næsten for godt til at være sandt.

Ja, sikkerhedscheck - det tager også meget lang tid selvom det er tidlig morgen, det bliver så ikke bedre af at vi pludselig manglede en lille kuffert - der jo mange ting at holde øje med når man næsten skal smide alt tøjet, livrem og sko, panikken breder sig indtil gamle Gerling ( min far ) opdager at den står sammen med en sikkerhedsvagt ved gennemlysningsmaskine, han tror blot han kan tage den, men nej der er "noget farligt indeni" det viser sig at det er en toilettaske med mine piller og noget gammel solcreme, samt - uhauha - en schweitzerkniv med proptrækker, den og cremen ( som var flere år gammel ) bliver så konfiskeret. Godt vi kom så tidligt, men nu er der kun tid til en kop caffe late til den billige pris af 75.00 kr, godt nok for tre, men alligevel.

Det er dejlig og hurtigt at flyve, men benplads det skal de ikke ha' topkarakter for. Det lykkedes ikke at svine det pæne rejsetøj til på første etape, men min mor tog revance på næste ben af rejsen, der røg lidt bolle med det hele ud over hende,. da cellofan'en først gik istykker ved max riv af min mor. Resten af turen forløb uden de store problemer, men 8 timer er lang tid at glo på krydsord, Simsons, krydsord, Harry Potter og så lige lidt krydsord.

Efter den sædvanlige ventetid ved visaskranken og bagagebåndet er vi gået over til indenrigsterminalen, hvor vi nu sidder og venter på at flyve til Mombasa, vi har nydt den første Kenyanske øl - Den legendariske Tusker ½ l. ( iskold )

Temperaturen er her klokken 22.30 ca. 20o så vi glæder os til den sidste flyvetur, så vi kan komme ned i varmen.

Efter en dejlig tur til Mombasa stiger vi ud af flyveren og bliver mødt men en varme og fugtighed som er noget værre end Danmark

Daniel - vores chaffør - står og venter, så bagagen bliver lagt i Corolla'ens bagagerum og mod Diani Beach går det gennem en næsten tom by, da vi kommer til færgen til Likoni er den lige sejlet, men vi venter ikke længe før den kommer tilbage. Efter den lille sejltur - ca.10 minutter - fortsatte vi mod Villa Pierre. Vi ankom klokken 02.00 - dansk tid klokken 24.00 - vi blev modtaget af vagtmanden - Phart ( udtales Fatti ) John og efter et dejligt måltid af frisk frugt, røg vi omkuld. 

tirsdag den 30. oktober 2007

Red Sox er verdensmestre

Dette er en hurtig cross-post med min egen blog, hvor jeg har skrevet et indlæg i forbindelse med at Red Sox er verdensmestre!

tirsdag den 9. oktober 2007

The Double

Tillykke Master of Tee Time med Teesen Cup Vest trofæet og med The Double.

Teesen Cup Vest blev afviklet på Asserbos golfbane i formidabelt vejr og med fuldt mandskab, desværre måtte formanden agere sportsfotograf istedet for at spille golf - der var mange undskyldninger og tilsammen gav det et frikort.

Det var en virkelig fornøjelse at spille med Masters og banen var en super oplevelse.

Leaderboard

  •  1. Jeppe
  • D2. Claus
  • D2. Laust
  •  4. Henrik
  •  5. Preben
  •  6. Jørgen

Datoen for næste års TCM på Bornholm blev fastlagt hvilket ikke var svært da der er Revy i Allinge/Sandvig Hallen d. 9.-10. maj og vi tropper op.

Jeppe, nyd pokalerne. Der er allerede rygter fremme om øget træningsindsats for at vriste dem fra dig til næste år - enkelte truer endda med vintertræning.

P.S. For at tage en gammel tradition op, så er der faktisk også billeder denne gang - al kredit til Formanden, jeg stemmer for at der udstedes et officielt pressekort.

mandag den 3. september 2007

Teesen Cup Vest 2007

Følgende er netop løbet ind fra formanden:
-----

Ærede Masters.

Teesen Cup West 2007.

Turneringen vil blive afholdt på Asserbo Golfbane lørdag d. 6 okt. klokken ca. 11.00

Efter en øl på hul 19, klokken ca. 16.30, kører vi til Caretakers domicil, hvor vil der være en sildemad samt to stykker smørrebrød pr. mand. ( fiskefilet med rejer + dyrlægens natmad ).

Dette skyldes ned med pilsnerøl og O.P.Anderson, herefter en Kenya - bønne, samt kammeratlig hygge.

Hvis jeg har udeladt eller glemt noget, vil jeg gerne have et vink med en vognstang.

Masterlig hilsen

Chairmannnnnn. 

onsdag den 8. august 2007

Døndalen

Hmmm, har lige set Viden Om på DR2 om et at de danske vidundere og i aften var det om Døndalen.

Det viser sig udover at være en fantastisk golfbane så ligger Rø Golfbane på kanten af Døndalen som ser ud som et stykke natur der skal opleves, med bla. Danmarks højeste vandvald.

Jeg foreslår en lille udflugt til næste års Masters.

Mere info på Viden Oms hjemmeside og hvis I er heldige vist også mulighed for at se udsendelsen.

Billedet er fundet på Flickr og er taget af Jacob Bøtter som har været så flink at stille det til rådighed under Creative Commons - tak.