fredag den 20. maj 2005

Fredag

Masters vågnede op, tidligt (7:45), til sol fra en klar himmel og en frisk vind ind fra syd-øst.

Efter nogen panik omkring tilberedningen af morgenmaden, men det er vi jo vant til, blev denne indtaget med stor tilfredshed. Der var næsten enighed om tidlig afgang til Rø Golfbane og ankomst til banen skete omkring kl. 9:10 - en hel time før første start tid, det er en første for Masters at være så tidligt på banen.

Efter at være blevet godt kolde starte førerbolden, Jørgen, Claus og Laust, 10 minutter tidligt - Teesen Cup'en er i gang. Anden bolden bestod i dag af Preben, Jeppe, Robert og Henrik.

Første bolden løb igennem banen, gik igennem 3 hold og fik aldrig lov til at holde en lille øl pause. Resultatet af dette høje tempo resulterede også i en rekord tid for afvikling af en runde golf i Teesen Cup regi. Første bolden måtte vente i en fuld time på at anden bolden fik snøvlet sig færdig.

I ventetiden besluttede førstebolden at der i år ikke skulle drikkes øl på serveringsstedet "Det 19. hul", men i stedet kørte vi til Høyers Iscafé på havnen i Allinge og spiste, Danmarks bedste, clubsandwich serveret med en kold Svaneke Bryghus fadøl på siden. Vejret var stadig perfekt og måltidet blev indtaget på terrassen.

Mætte og tilfredse tog nogle i Netto og Brugsen for at købe ind og andre kiggede forbi Værftet for at se om det ikke skulle være muligt at købe en øl der - men det var det ikke, der var lukket for afvikling af et privat arrangement.

Planen blev ændret til samling på Solvej - og der er vi nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.