lørdag den 21. maj 2005

Lørdag

Imens vi venter på de bornholmske unghaner bliver færdige i Weber grillen (vi har ventet i 2 timer indtil nu og de har stadig samme farve som Henriks knæ i det tidlige forår, benytter jeg lejligheden til at give en opsummering på lørdagen.

Efter en veloverstået vagt på Pilekroen var det hårdt for de fleste at stå op i morges, Preben og Henrik var dog vældig friske for de faldt i søvn under Champions League håndbold og nåede derfor 10 gode timers søvn i nat.

Selv med den matte stemning frembragte Preben og Jørgen et fabelagtigt morgenmåltid. Jeppe mødte aldrig op på Solvej og der blev sendt en ekspedition forbi ham på vej til golfbanen. Efter 5 minutters hård banken på soveværelsesvinduet lykkedes det at komme i kontakt med Jeppe og fortælle at han snart skulle være på golfbanen.

Ankomsten til golfbanen var timet perfekt og der var netop tid til at betale greenfee, klargøre scorekort og melde Ambassador ind i Nordbornholms Golf Klub.

Runden blev afviklet i næsten perfekt golf vejr, godt nok overskyet og en kraftig vind, men temperaturen var god og det var fint at gå rundt i shorts og polo-shirt.

Der var stor variation i resultaterne. Det lykkedes Jeppe trods en kraftig hikke, der ikke er holdt op endnu, og hvad der vel bedst kan betegnes som voldsomme tømmermænd at kommer hele vejen rundt. Henrik spillede, i følge ham selv, gude golf og vi kan efterhånden alle genfortælle alle detaljer fra hans runde.

Timing er kodeordet for i dag, efter en enkelt øl på "Hul 19." ankom vi på Ternevej og netop som vi havde placeret os i sofaerne blev FA Cup'en fløjtet igang. De fleste formåede at se hele kampen uden at falde i søvn, men undertegnede tog efter sigende en god lur på gulvet. Tillykke til Arsenal med sejren.

Og i øjeblikket sidder vi, som sagt og venter på at maden bliver færdig. Granprixet kører på skærmen og folk flader ud.

Resultat af Teesen Cup 2005 følger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.