Generalforsamling 2008

Kære Marsters,

Det er med stor glæde at jeg kan indkalde til

TCM 2008

Den 8/3 2008 kl. 14.00 på Ibstrupvænge (Master Caretaker)

Den store Formand havde ønsked at der blev serveret nakkekam, men her har Caretakerén holdt stramt fast i vores traditioner, så vi skal have følgende:

• Sild (Ja de salte fra Bornholm)
• Fiskedeller som vores mor lavede dem.
• Laks
• Diverse oste

Og hertil øl og en lille klar til halsen (Formand læs: nakken)

Med matsterlig hilsen og med ønsket om et stort fremmøde

MoC

Formanden i Kenay dag 25

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.

Mandag d. 26. november 2007

Kære alle.

Her er sidste opdatering fra Diani Beach, Kenya. Her til formiddag er gamle Gerling blevet indlagt på Palm Beach Hospital. Hans diarre kom voldsomt tilbage i nat, efter at vi troede at den var under "kontrol" ( som sjovt nok er lortnok skrevet bagfra ). Lægen mener at det var bedst at indlægge den gamle, så nu ligger han med drop i armen, mens personalet vimser rundt om ham og indsamler prøver af alt muligt. Både mor Aase og "Ibbermand" er ved godt mod og tager det i stiv arm. Lægen mener at et døgn med væske er nok til at "Der Alte" igen er på benene. Så der er ikke grund til bekymring eller kvaler, Tryg forsikring betaler.
Vi sender alle ( også Hr. Hindbær, som nu er oppe på 9 blade ) vores "sidste hilsen", altså vi ses i danmark om et par dage.

Jeg vil slutte med nogle fraser på swahili pole-pole = langsom langsom, hakuna matata = ingen problemer, jambo habari = hej, hvordan går det, misuri sana = tak, godt, sante kwaleo = tak for idag, la salama = godnat og sidst kwaheri santa sana = farvel og mange tak.

Familien Rosenqvist siger " Roger over and out "

Formanden i Kenay dag 23

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.

Lørdag d. 24. november 2007

Gamle Gerling er i dag som solen, jo længere tid der går, jo mere stråler den. Det startede med en kop kaffe klokken 6, så af sted mod sidste stop på denne tur, lunch i
Mwaluganje Elephant Sanctuary. Entreen betalt, kørt et par kilometer, finder et udsigtspunkt hvor vi spiser den medbragte morgenmad, solen har endnu ikke fået magt - heller ikke Gerling, der bliver i bilen - så Fred, mor Aase og jeg går ca. 100 meter rundt om bakketoppen, hvor der er et overdækket picnic sted med en storslået udsigt udover en flod. Vi har endnu ikke set nogle dyr i denne del af parken, som blev lavet - kort fortalt - i 1990'erne pga. konflikten mellem elefanterne, der benyttede en gammel "korridor" mellem her og Tzavo, og bønderne som dyrkede den samme jord. Et uundgåeligt sammenstød mellem meneske og dyr. så lokalbefolkningen byggede dette reservat med elektrisk hegn omkring så elefanterne ikke kommer i nærheden af bøndernes afgrøder. Parken er ikke særlig stor, jeg ved ikke hvor stor, så tiden frem til frokost skulle gå med noget, så vi kørte meget langsomt frem gennem landskabet, som er præget af, at her er elefanter, ingen træer over 2 meter, udover beobab træet, som er et underligt træ, med en meget tyk stamme som ender i lange tynde grene - Gud plantede det med rødderne opad, siger legenden -. På trods af den lave, men tætte vegetation så vi ikke nogle dyr, solen stod nu næsten i zenith og selv "Ibbermand" var ved at være sit gode gamle selv. Vi satte dog farten op da vi endelig så "fanter" for der var kommet et tilbageslag, der gik en sky for solen og gamle Gerling skulle skide, lært af erfaring, så galt det om at nå "brættet" før katastrofen intræf.

Så speederen ibund, ned med bukserne....... han strålede omkap med solen da han kom ud. Vi var helt alene i restauranten, så vi tog stedets bedste bord med udsigt til et vandhul (størelse: 1 håndboldbane) til venstre og et mudderhul (størelse: 1 håndboldbane ) til højre, altsammen kun ca. 25 - 50 meter væk. Velanbragt i første række,
med iskold passionsfrugtjuice i glasset, gamle Gerling i bedring og en "fane" i loftet der gjorde at temperaturen var behagelig. Nu var vi klar til, hvad der skulle vise at blive et af vore safarirejsers absolutte højdepunkt. Det kræver et nyt afsnit.

Frem af bushen kommer en familie på 6 elefanter, de går straks til drikkevandet, hvor de på ca. 5 minuter hver nedsvælger ca. 70 liter vand. Herefter går det vidre til mudderpølen hvor de oversprøjter sig med en blanding af plutte ( lollandsk for mudder ) og vand, af samme grund som bøflerne, nemlig at undgå tetzefluen's stik. Da drikkevandsbassinet nu er leddigt kommer næste familie på 12 stk. inc. 3 "babyfanter" og overtager, det viser sig at familierne kommer i hold og de venter høfligt i bushen til der er klart på "badeværelset" Der kommer ialt 5 familier mens vi er der og ser på, indimellem et par gigantiske hanner med stødtænder på tæt ved to meter. Ialt ser vi mere end 50 elefanter i alle størelser fra ca. 4 måneder til over 60 år ( iflg. Fred ) svømme/drikke/sprøjte sig i drikkevandet og sprøjte/rulle/slås i mudder/plutte bassinet, i de par timer vi var der og spise vores frokost. I sandhed et s t o r t øjeblik. Da vi forlod logden ( som var en moderne teltlejr ) skulle gamle Gerling lige ind og se i den allesteds nærværende souvenierbutik, da han lidt senere kom ud med en flot t-shirt med elefantlogo, under armen, viste jeg at den gamle Gerling ikke var langt væk. Nu var vi mætte af "dyrefilm på nethinden" så jeg sagde til Fred " Home sweet home, we are only stopping if we see a leopard". På turen hjem, kørte der film på den invendige side af nethinden "Elefanten der står på spring" Vi var trætte efter 2 dage med diverse "forhindringer". Nu er jeg færdig med denne e-mail og i morgen bliver den sendt, så der er læsning til alle. Klokken er nu 21.33 og hvis der ikke sker noget extraordinært hører I ikke fra os mere på denne tur. Resten af ferien skal jeg prøve at blive brun, dase ved poolen, slappe af samt redigere billeder. På torsdag går det igen mod gamle Danmark og et nyt kapittel i livets bog begynder.
I dag er der 1 måned til jul, det er svært at fatte med 26 grader på terrassen, som med fugtigheds faktoren føles som 40 grader, nå ja lidt sveder man vel altid!

Det har moret mig at skrive disse rejsebreve, jeg håber at det har fornøjet Jer at læse dem.

Formanden i Kenya dag 22

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.

Fredag d. 23. november 2007

Jeg sov godt til klokken 04.30, så vækkede "brummeren" mig. Gamle Gerling lignede "Døden fra Lubeck", men han havde besluttet sig for at ta med - en sej gammel mand - for som han sagde "Jeg vil ikke være skyld i at vi ikke kommer ud og ser sabelantiloper". Shimba Hills nationalpark er nemlig den eneste park i Kenya, hvor dette sjældne dyr findes. Afgang før solen stod op, solopgangen så vi, da vi kørte op gennem den begyndende regnskov, flot udtalte mor Aase fra bagsædet. Klokken 06.20 kørte vi ind i parken, fast besluttet på at se "sablerne" rasle". Vi kørte rundt, 450m over havet, og så det spæde morgenlys spille, i dugen på hundrevis af edderkoppespind i alle størelser, et betagende syn. Morgendisen blir dog hurtigt afløst af behagelig varme, Dyrene var begyndt at røre på sig, og pludselig så jeg et par horn stikke op fra græsset, Fred stoppede bilen, og en hel lille familie af sabelantiloper kom op at stå, de samme gjorde vi - dog ikke gamle Gerling, som ikke havde fået det bedre - som Fred sagde, I var heldige, der er ikke alle der ser dem. Vi nød synet af far, mor og børn i flere minutter før sablerne kom i skeden og de forsvandt bag nogle buske. Jeg må her lige fortælle at vegetationen i denne park, er fuldstændig anderledes end de to andre parker vi har været i. Her er der tyk regnskov afløst af områder med mindre tæt vegetation, det hele ligger i et meget kuperet landskab med bakker og dale, et fantastisk panorama afløses af et andet. Nå, tilbage til dyrene, som vi efterhånden havde lært at spotte, solen stod nu højt på himmelen, da vi kom til et vand/mudderhul, her var ca 40 bøfler igang med at smøre sig ind i mudder. Det hjælper dem mod angreb af tetze fluer, et iriterende lille dyr der bider som bare helvede. Lige efter bøflerne så vi så en gruppe på ca. 10 sabelantiloper, 3 flotte hanner, sorte med lange horn samt deres hunner, som er lysebrune. Nu gik der sport iden, hvem spotter de næste dyr?. Mor Aase sagde "er det ikke en elefant, der står der!". Jo, det er det, så vi, da vi kom nærmere, helt tæt på ca. 25 m, i skovbrynet var der 4 elefanter mere, ufatteligt at så store dyr kan bevæge så lydløst i tæt skov, man hører dem kun når de river en gren af for at spise den. Efter dette møde med "fanterne" stod gamle Gerling i "lort til halsen", så vi kørte mod Shimba Hills Treelogde, hvor vi fik vores værelse for natten, tre senge, en lille altan ud til et stort vandhul. Rædselen stod tydeligt frem i de gamles ansigter, da vi opdagede at toileterne var på gangen, fælles med resten af etagen. Lidt "natpisser er man vel altid". Nå, ting man ikke kan lave om på, bruger vi ikke kræfter på. Gamle Gerling var ked af, at det ikke var hav vand i vandhullet, da han havde hørt at "havet sletter alle spor". Vi fik frokost, "Ibbermand" fik lidt suppe, det arme skind, mens to store fiskeørne tog for sig af fiskene i vandhullet. Jeg håber jeg fik gode billeder?. Logden er bygget i trætops højde, og der var en gangbro ud i skoven som efter 100 meter endte i en platform med stole, her sad "moren min" og jeg og så på store aber der sprang fra træ til ½fire samt fiskeørnene fra frokosten. Gamle "Ibbermand" lå "lit de parade" under myggenettet, når han ikke løb henad gangen på vej mod "brættet". Klokken 4 var der så afgang til aftenturen i den Zoologiske have, nu havde mor Aase og jeg bilen for os selv, og dermed også hver vores "hul i taget" - Landcruiseren er udstyret med to mandehuller i taget - så vi var klar til endnu flere "store" oplevelser, hvor mødet mellem to girafhanner, fra hver deres gren af giraffamilien, nemlig en Masai giraf og en Reticulated giraf ( på dask en netgiraf ) bringer minder frem om "møder mellem to fremmede, hvor sød musik opstår". Også "nær kontakt af tredje grad" med en elefantfamilie, på vej mod et vandhul, står stærkt i erindringen. Således mætte af indtryk måtte vi hjem og se til gamle Gerling, desværre var der ikke bedring at spore, på trods af indtagelse af "piller" og væde. Så også denne aften spiste "moren min" og jeg alene. En dellig middag - fisk til mor, oksebøf til mig - en kop kaffe og en smøg. Vi fik en bakke med op til "den døde sild", som bestod af sort te med citron, frugt og varme boller med smør. Ikke det hele faldt i den gamles smag, men ned kom da teen og en bolle. - resten indtog han, i små doser, efter besøgene på "brættet". Aldrig er der blevet spillet så megen skak, som denne dag. Nå, spøg tilside gamle Gerling var "skidtmas" for at sige det mildt ( hvilket jeg ikke er i tvivl om, at den opmærksome læser er klar over ). Jeg blev bidt på armen af en tetzeflue, holddakæfthvordetgørondt, på trods af - disse for vort lands så alvorlige tider - fik vi søvn denne nat, ja vi blev vækket klokken 5.30, men da vi gik til køjs klokken ti, blev det da til nogle timer i Morfeus rige.

Formanden i Kenya dag 21

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.

Torsdag d. 22. november 2007

Da jeg stod op næste morgen viste det sig, at enden ikke var god for os alle. Gamle Gerling fik i nattens mulm og mørke, et anfald af "sprøjtemås". Mor Aase og jeg er endnu ikke blevet angrebet, det håber jeg heller ikke vi bliver!. Gamle Gerling var "skidtmas" hele formiddagen, så mor Aase og jeg tog derfor ind til byen for at handle. Vi gik op til vejen for at vente på en matatu, efter 5 minuter's venten standsede der en bil, og en afrikansk mand, rullede vinduet ned og spurgte "Are you going to the supermarked" jeg sagde yes og han bad os om at sætte os ind, dejligt tænkte vi sådan at blive kørt i en "normal" bil med masser af plads, Det viste sig dog hurtigt at det ikke var en "gratis" tjeneste han gjorde os, men at han var taxamand på vej til sin holdeplads ved centret. Nå, intet er gratis i denne verden. Vi fik hævet kontanter i pengeautomaten og købt ind og sad på Tropicana Bar og fik en forfriskning, da Daniel kom, vi skulle betale for vores sidste safari, som vi skal på imorgen. Han kørte os hjem med vores vareer. Fik pengene, og vi aftalte at Fred (hans far) skulle hente os næste morgen klokken 05.30. Gamle Gerling lå og sov da vi kom, og da han vågnede så vi at han lignede "udskidt æblegrød" eller "noget katten havde slæbt med hjem" Vi havde startet en pillekur med Propiden, en "stop sprøjtemås pille" jeg havde med fra Danmark, den havde indtil nu ikke den store virkning, men vi håbede da at Gamle Gerling ville være frisk til vores sidste safaritur til Shimba Hills, en park der kun ligger en times kørsel fra Diani Beach. Resten af dagen lå gamle Gerling "lig" i sengen, sked, åd piller og drak vand, appetit var der ikke meget af, så mor Aaase og jeg spiste sammen. Vi pakkede tøj og udstyr og gjorde os klar til natten. God bedring til den gamle og godnat.

Formanden i Kenya dag 19 og 20

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.

Tirsdag d. 20. november 2007

Vi var oppe ved ½ sekstiden, og så savanen vågne fra altanen, der var lave skyer og temperaturen var vel kun omkring 15 grader, skide koldt at sidde i nøgen overkrop med sin morgensmøg. Det store morgenbord - omelet med det hele, pandekager og toastbutterandjam - så afsted klokken syv mod Mzima Springs, en underjordisk kilde der springer med 93 millioner gallons frisk vand i døgnet - kilde "Lonely Planet" - det meste løber i vandledninger til Mombasa, men der er nok tilbage til at fylde et par små søer til de mange flodheste, over 50, som lever her, sammen med mindst de to store krokodiller, som vi så. Turen rundt på gåben er på ca. 1 kilometer og vi havde en bevæbnet ranger med. Resten af formiddagen kørte vi rundt i parken og så bl.andet en vulkan, med en "klippespringer", en antilopeart, i flot silhuet. Det begyndte at regne, så Julius tog taget ned og vi kørte hjemad. Da vi kom, lige nøjagtigt til samme sted som jeg så en hunleopard sidste år ( sammen med John ) kom der, vel nok 100 stk, bavianer ned ad vejen mod os, travlt beskæftiget med at fange/samle møl og flyvemyrer op fra vejen, det var det store ædegilde - når det har regnet, efter lang tids tørke, er det åbenbart tegn til disse flyvede insekter at komme frem, det gør de så i millionvis. Det tog flere minutter før vi kunne køre vidre, desværre var taget nede og der var så mange vanddråber på ruderne, så vi fik ingen billeder. Efter frokosten, klarede det lidt op og vi fik besøg, ikke på altanen, der var kun seks bysvaler, men ved vandhullet, af ni chokolade gribbe, også kaldet Marabu storke, som finkæmmede vandhullerne for mad, døde fugle og frøer. Her er utroligt mange, forskellige, fugle og nogle dør ved at flyve ind i ruder og vægge, de bliver så smidt ud til bla. marabu storkene, det giver nogle "gode" billeder. Da logden ligger i en kilometers højde over havet og flere hundrede meter over bushen, var det flot at se de ni "chokostorke" ovenfra med bushen som baggrund, da de lettede. Aftenturen gik igen til næsehorns reservatet, med håb om at se en eller flere tættere på end igår. Det skete ikke, men som et plaster på såret så vi flere Kudo antiloper, et meget sky dyr med flotte snoede horn. Vi ventede ved vandhullet, men måske fordi der stadig kom kraftige byger, kom der ikke nogle dyr for at drikke, vi så dog et par ørne der vandrede kækt afsted på jorden. Da vi kom hjem, var der dækket op til leoparden, men den kan ikke li' vand, så den kom ikke denne aften, surt show for dem der kun er her i nat!!!!!! Det blev til en "stille" aftensmøg på altanen, sammen med frøerne og regnens trommen på taget. Imorgen skal vi sove længe, vi kører ikke før klokken otte, så vi kan vel snue til ved 7tiden. Godnat.

Jeg har ved en fejl fået udeladt dag 20 i min første opdatering og pga. begrænsninger i TCM bloggen kan jeg desværre ikke tilbage datere en indlæg så det kommer til at være korrekt placeret kronologisk, så derfor kommer dag 20 her.

Onssdag d. 21. november 2007

Efter at vi forlod Nugulia Safari Logde i kraftig tåge og regn, så vi ikke "noget" levende af interesse før vi nåede "gaten" klokken ti. Ude på hovedvejen tilbage til Mombasa stod der pludselig en lille gruppe zebra'er i vejsiden, det var det tæteste vi kom på "vilde dyr" den dag - troede vi - Turen til Likoni færgen var " lige ud ad landevejen" med den, efterhånden, obligatoriske kø, denne gang dog kun på ca.tyve minutter. Vi kom først fra færgen og de første kilometre gik det fint, så var alt pludselig kaos, råbende mennesker, dyttene biler som kørte højre, venstre, her, der og allevegne i håb om at komme først - myldertidstrafikken i København minder om oliekrisen i 70'erne, for dem som kan huske den!! - bedst som vi sidder der i den 1000 grader varme vogn, er der en afrikaner af sort herkomst, der forelsker sig I gamle Gerling's kamera, hånden ind gennem vinduet, fat i ovenfor omtalte halsrem, gammel Gerling med håndledsrem - tyveknægten med halsrem med snapluk - tovtrækningskampen begyndte, efter nogle få nanosekunder - det føltes som timer, udtalte en rystet Gerling senere efter kampen, havde vi en vinder. Gamle Gerling vandt og tyveknægten stod tilbage med en ødelagt halsrem uden snapluk.Al tumulten vidste sig at være en demostration pga. af præsidentvalget senere på året. På grund af vi nu igen var forsinket, og måske lidt fustration over kaos'et, kørte Julius lige vel hurtigt resten af vejen - selv om vi sagde "pole pole" som betyder langsomt langsomt - det betød, ind til siden, vise kørekorte og modtage en fartbøde af en politimand i fuld uniform. Fartkontrol, er der altså også hernede, surt show, der røg den dagsløn ???. Aftensmad: Beuf Stroganoff, long drink/vand, lidt kortspil og så på hovedet i seng, endnu en begivenhedrig dag er til ende. La salama, good night.

Formanden i Kenay dag 18

Med tilladelse fra formanden bringer jeg hans rejseberetning fra Kenya.

Mandag d. 19. november 2007

"Oh what a beautifull morning, oh what a beutifull day" som Nelson Eddie og Jeanette McDonald så smukt sang i "Oklahoma", Gerswin's operette fra 50'erne - så hut jeg visker -.Klokken 06.50 ankom vores safaribuschauffør Julius, og klokken 07.00 startede vores tur til Tzavo West.Turen til færgen, i Likoni, gik som smurt, indtil en lille kilometer før billetlugen, så var der kø og kaos - gående, matatus med passager til færgen, lastbiler, safaribusser, cyklister kæmpede en brav kamp for at komme frem, det tog over en time - hvor vi sad i en bil med vinduerne på klem, pruttede med gadesælgere, købte lidt "billigt", de gamle er snart uddannede "pruttere", og vi må ikke glemme at når man sveder, så løber det ned overalt - og jeg mener overalt - vi kom dog frem til færgen og vidre ud af Mombasa på hovedvejen mod Nairobi uden varige mén, dog havde vi hver drukket 1½l vand. Klokken 11.30 var det tid til en lille tissetår - det er sjovt at der altid er en "lille forretning" som man skal igennem for at komme på "toilettet" som dog som reglen er pænt - efter at have ladet en lille tår, måtte de gamle ha' gang i "prutteriet" det resulterede i flere små figurer, og som mor Aase sagde "det kan godt være de tar' røven på os, men jeg er så glad for de ting vi har købt", citat slut. Selv købte jeg en stol, hvor ryglænet er formet så en elefant ( den kan skilles ad ), så lidt "prutter" jeg også, nå vidre, vi spiste frokost på en lille restaurant i Voi, - det var ikke noget at skrive hjem om, så det vil jeg ikke gøre - Ved ½ tretiden kørte vi så ind i parken, pga. den lange transporttid kørte vi direkte på gamedrive. Tzavo West er anderledes end Tzavo East, fordi vegetationen er meget tættere og mere grøn, så det er sværere at "spotte" dyrene, så da vi havde set løver, elefanter og bøfler i øst, kørte vi mod næsehorns reservatet - lavet pga. krybskytteri, samt at avle flere næsehorn - for at se endnu en af "The Big Five" Reservatet er åbent mellem 16 og 18, og på vejen langs med hegnet hen til "gaten" ( som er blevet færtigt, lidt info til John ) så vi giraffer, impalaer og dik dik's. Det indhegnede område er 70 km2 og her er ca 30 næsehorn, så de træder jo ikke på hinanden. Vi kom klokken 16.00 og kørte ind sammem med 6 andre safaribusser, de fordeler sig så indenfor og er i radiokontakt så hvis en ser et næsedyr er der kaos på linjen. Vi kørte, stod op og spejdede, kørte og spejdede lidt mere, kørte vidre og spejdede vidre, så vi til sidst ikke kunne se forskel på en trærod og et næsedyr, så stoppede vi ved et vandhul nu kom kikkerterne ibrug, "hvad er det, der kommer gennem bushen derovre klokken lidt i tre - for nemheds skyld er bilen delt op som et ur frem er 12, bagud er 6, til højre er 3 osv. - lidt til venstre for akasietræet........... to store bøffelhanner, vi ventede i ti minutter sammen med bøflerne, så kørte vi vidre på vor søgen efter en "rhino", efter 10 minutter kom meldingen over radioen "Rhino at the waterhole", så gik det over stok og sten tilbage til vandhullet, nu var næsehornet imidlertid gået væk fra vandhullet og ind i bushen igen. Stor var vores skuffelse, da han besluttede at vise sig frem igen, frem med kameraet og et godt billed blev taget, vi fik også tid til at se ham gennem kikkerten. Glade kørte vi så vidre til Ngulia Safari Logde, hvor vi skulle overnatte de næste to nætter. Vi fik et rigtigt godt værelse med altan, ovenover den store terrasse ved restauranten (info til John) med udsigt til"foderbrættet", hvor de hænger et antilopebagben op i et træstativ, til en stor gammel leopardhan, som så kommer og spiser mellem 7 og 8 (fortalte vores guide os). Vi ventede på altanen med kikkerten for øjet, og vat i ørene pga. "tusinvis" af frøer, til tyve minuter over 7, så gik vi ned for at spise. Vi fik et bord ikke 30 m. fra det projekttør oplyste "foderbræt" og da gamle Gerling kom ned til vores bord med sin varme suppe, sprang leoparden op og startede med at river sin mad i mundrette stykker, alle de spisende mennesker forlod deres pladser og stillede sig hen ved - den knæhøje - stensætnig, ud mod det spisende vilddyr, som dog ikke tog nogen notits af de blitzende kameraer. Jeg ved dog at blitzen ikke rækker de 25 meter hen til leoparden, så deres billeder blir ikke til noget, men det billed der er på nethinden sidder fast. Da leoparden, efter ca. et kvater, var færdig med at spise, indtog vi resten af vores "dinner", vi tog kaffen på terrassen, før vi gik i seng efter en l a n g dag. Frøerne holdt os ikke vågne.